Vanvittigt smertehelvede: - Knækket i fire dele

Revydirektør Flemming Krøll har tilbragt hele sommeren med metalsplinter i knæet efter et grimt cykelstyrt tilbage i marts

Modbydeligt ser det ud - og Flemming Krølls knæsmerter har da heller ikke været for børn efter revykongens cykelstyrt tidligere på året. Privatfoto
Modbydeligt ser det ud - og Flemming Krølls knæsmerter har da heller ikke været for børn efter revykongens cykelstyrt tidligere på året. Privatfoto

Den ellers altid muntre revydirektør Flemming Krøll har haft en sommer, han nok helst havde været foruden. Gennem fire lange måneder traskede han nemlig rundt med smertefulde metalsplinter i knæet.

Tilbage i marts var han ude for et slemt cykelstyrt, der sendte ham direkte på sygehuset med tre bøjede ribben, et dårligt knæ, et blåt øje og et sår i panden. Selvom han med tiden kom sig fra det meste, blev knæet ved med at gøre ondt.

Se også: Revydirektør i grimt styrt

- Der var ikke nogen, der ville fotografere det knæ, for som de sagde, da jeg kom på sygehuset: Jeg havde jo et kunstigt knæ i forvejen, fortæller han.

- Jeg har en forsikring, så jeg tog ind på et privathospital, og de sagde det samme: Der var ingen grund til at fotografere, fordi jeg har min egen knæskal.

Til sidst blev smerterne dog for meget for den 64-årige revydirektør.

- Så blev jeg sur og sagde til min læge, at 'nu skal vi have nogle nye billeder af det knæ', og det fik jeg så.

En forslået Flemming Krøll ved Tivolis åbningsdag. Foto: Olivia Loftlund
En forslået Flemming Krøll ved Tivolis åbningsdag. Foto: Olivia Loftlund
 

'Noget rigtig lort'
Der skulle vise sig at være rigtig god grund til, at Flemming Krøll havde haft voldsomme smerter.

På bagsiden af hans knæ sidder en plastikkapsel, som holder sammen på de to kunstige dele, hans protese består af. Rundt om kapslen sidder en lille metalring, som gør det muligt at finde kapslen på røntgenbilleder, men den var knækket i fire dele i forbindelse med cykelstyrtet og sad nu fire forskellige steder i knæet.

- Det var kraftedeme en lang sommer, det kan jeg godt sige dig, fortæller Flemming Krøll, der på trods af smerterne kæmpede sig gennem årets revy på Nykøbing F. Teater.

- Det teater er jo ikke andet end trapper. Op og ned ad trapper hele tiden. Det er det eneste, der er noget rigtigt lort. Jeg er jo stadigvæk med i revyen og skal være det to år endnu - bare ikke på scenen.

I alt måtte han gå fra 31. marts til 12. august med metalsplinter i knæet, før der blev gjort noget ved det.

- Nu går det heldigvis fint. Knæet er blevet lavet af en iransk læge på Hamlet i Ringsted, og han var skidedygtig, så det fungerer sgu fint nu, siger han.

Se også: Se billederne: De kendte festede i Tivoli

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere