Var død i 25 sekunder

Jonathan Harboe deler sin oplevelse med døden i en ny podcast

Skuespilleren er kendt fra programmet 'Sjit Happens'. Foto: Mogens Flindt
Skuespilleren er kendt fra programmet 'Sjit Happens'. Foto: Mogens Flindt

Det var lige ved at gå rigtig galt for skuespilleren fra den kendte serie 'Sjit happens' under en tur til Thailand for år tilbage.

Det fortæller han om i podcasten 'Jeg er lige død'.

Jonathan Harboe oplevede, at hans hjerte stoppede med at slå i hele 25 sekunder, da han kom ud for en ulykke i Thailand.

- Mens jeg ligger der i panik, begynder jeg at få en masse flashbacks, og så bliver der helt stille. Pludselig oplever jeg en overlykke midt i al den her angst, og så bliver alt bare hvidt og stille, fortæller han i podcasten.

Den voldsomme hændelse skete, da skuespilleren var 21 år gammel, mens han var ude på en svømmetur.

Ifølge ham selv svævede han ind og ud af bevidstheden, inden nærdødsoplevelsen indtraf.

Han var i et medicintelt, da hans hjerte stoppede med at slå.

Jonathan Harboe døde i 25 sekunder i Thailand. Foto: Per Lange
Jonathan Harboe døde i 25 sekunder i Thailand. Foto: Per Lange

Jonathan Harboe kom dog over den skræmmende oplevelse. I dag er han 33 år.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Jonathan Harboe, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage.