Var kun single i få timer: Nu jagter Rasmus damer på tv

'Love Island' har udviklet sig til en legeplads for deltageren Rasmus Pedersen, der få timer efter sit brud med kæresten valgte at tilmelde sig programmet

Rasmus Pedersen er deltager i tv-programmet 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER
Rasmus Pedersen er deltager i tv-programmet 'Love Island'. Foto: ANTHON UNGER

Den tidligere Mr. World-deltager Rasmus Pedersen er en ualmindeligt populær herre i 'Love Island', hvor han efterhånden har lagt an på mere eller mindre alle i villaen. Med skiftende held.

Men faktisk er det et tilfælde, at han overhovedet er med.

Da Rasmus Pedersen blev spurgt, havde han nemlig en kæreste og sagde derfor nej.

- Både mig og min kammerat blev spurgt. Vi kendte godt programmet og syntes, det var fedt, men det endte så med kun at være mig, der sendte en ansøgning, smågriner Rasmus Pedersen da Ekstra Bladet møder ham på Gran Canaria forud for optagelserne.

- Da de kontaktede mig første gang havde jeg en kæreste. Vi gik så fra hinanden samme dag, som jeg blev kontaktet og havde sagt til casteren, at jeg ikke var interesseret, fordi jeg havde en kæreste.

(Blandt Rasmus' mange flirts i programmet er Olivia)

Han fortsætter:

- Så dagen efter ringede jeg til ham igen og sagde ’okay, tingene har ændret sig - nu er der ikke nogen grund til ikke at være med'. Det var jo kun det, der gjorde, at jeg ikke var interesseret. Når jeg har en kæreste, så er jeg meget seriøs omkring det, og det var jeg også med hende.

Rasmus havde egentlig en kæreste, da han blev spurgt første gang, om han ville med i programmet. Foto: ANTHON UNGER
Rasmus havde egentlig en kæreste, da han blev spurgt første gang, om han ville med i programmet. Foto: ANTHON UNGER

Rasmus Pedersen fortæller, at det var kæresten, der slog op med ham og ikke omvendt.

- Så du nåede at være single i 10 timer eller sådan noget, før du meldte dig til 'Love Island'?

- Ja, det er nok ikke meget galt. Vi var sammen i to og et halvt år.

- Er du så overhovedet klar til at være med i et datingprogram?

- Jamen, er man nogensinde ikke klar? Jeg kan godt lide at være single, men det er jo ikke det, det handler om. Vi vil alle gerne finde en, og jeg har haft tre-fire måneder til at blive klar, da det er længe siden, jeg blev spurgt, siger Rasmus Pedersen.

(Mød Ida der også deltager i 'Love Island')

Den tidligere model har i øvrigt kun store roser til Lisa Lents, der sendte ham afsted som deltager i Mr. World, imens han var i behandling for en kræftsygdom. Læs meget mere om det herunder.

Se også: Lægeskifte afslørede tumor: - Det var en ordentlig satan på 14 centimeter

Hvordan det går Rasmus i 'Love Island' kan ses mandag-lørdag på TV3.