Var sekunder fra at dø: Her bliver Heicks mand genoptrænet

Annette Heicks mand kom i januar måned ud for en alvorlig ulykke. I klippet nedenfor kan du se den hårde genoptræning han skal igennem

Se klippet her

- For mig er målet at komme til at gå normalt, siger Jesper Volmer, der i klippet ovenfor kæmper med sin genoptræning.

I januar måned var kongehusets kok, Jesper Vollmer, og Annette Heick sammen med deres sønner på ferie i Thailand. Ferien udviklede sig pludselig til et mareridt, da Jesper brækkede nakken, da han sprang i vandet og samtidig mistede kontrollen over sine bevægelser ved mødet med en kraftig bølge.

Se også: Heick: Jesper var sekunder fra at dø

Springet endte med, at den kendte kok ramte sandbunden med hovedet og brækkede nakken. Kompetente livreddere og hjælpsomme mennesker på familiens hotel sørgede sammen med lægerne i Thailand for, at Jesper blev behandlet rigtigt fra begyndelsen, blandt andet med en seks timer lang operation.

Efter noget tid kunne lægerne konstatere, at han efter en del genoptræning formentlig ville kunne få sin fulde førlighed tilbage uden mén.

Videnskabsmagasinet på DR3 har fulgt Jesper Vollmer under hans svære genoptræning på Glostrup Hospital med et såkaldt exoskelet. Det er et ydre skelet, som kan gå af sig selv, når man er i det. Langsomt kan patienten overtage mere og mere styring af skelettet, og dermed langsomt blive genoptrænet.

Se klippet ovenfor.

Videnskabsmagasinet fokuserer i denne uge på, hvorvidt lamme mennesker kan komme til at gå igen.

Se Videnskabsmagasinet på DR3 torsdag klokken 21.30.

I marts måned mødte Jesper Vollmer op til hustruens premiere på Aarhus Teater. Her fortæller han om sin ulykke (video: Ernst van Norde).