Var skuffet over sine nye bryster: Sådan går det i dag

I starten var jeg meget skeptisk, siger Ida Søjborg, der dog i dag er glad for sine nye fortrin

Her ses realitydeltageren på den røde løber til Realuty Awards, før hun fik lavet sine bryster.

Det var en følelse af skuffelse, der ramte 'Love Island'-deltageren Ida Søjborg, 21, da hun endelig kunne se resultatet af de nye bryster, som hun har fået lavet i samarbejde med privathospitalet AK Nygart og Viafree.

Ida Søjborg har fået lavet nye bryster, men hun er ikke helt tilfreds med resultatet. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 17. maj. 2019 - kl. 14:20 Realitybabe har fået nye bryster: - Jeg er skuffet

Samarbejdet har udmøntet sig i programmet 'Mig og mine nye bryster', og her er det en alt andet end tilfreds Ida Søjborg, der evaluerer de 355 milliliter, hun har fået i hvert bryst.

- Jeg er skuffet, når jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg synes, mine bryster er hårde, og jeg synes, de har lidt forskellige størrelser. Den ene sidder højere end den anden, og jeg er sådan lidt ’åh nej, hvad nu hvis det ikke bliver godt?’, siger hun i programmet.

Ida Søjborg inden operationen. Foto: Viafree
Ida Søjborg inden operationen. Foto: Viafree

I dag er hun glad
Operationen fandt sted 3. april, og her halvanden måned senere er det en anderledes positiv Ida Søjborg, som Ekstra Bladet fanger over telefonen.

- Jeg er rigtig glad for dem og er blevet rigtig tilfreds. I starten var jeg meget skeptisk, men de havde også sagt, at det ikke ville være pænt i starten, siger hun og fortsætter.

- I bund og grund var det hævelsen. Det ene bryst var mere hævet end det andet og var også hårdere. Der er stadig lidt forskel, men de siger, at der kan gå et halvt til et helt år, før de endelig sætter sig. Mange, jeg har snakket med, der har silikonebryster, siger, at de nok skal blive blødere og falde mere til. Men de må ikke falde for meget, for jeg er virkelig glad for dem, som de er nu.

Ida Søjborg efter operationen. Foto: Viafree
Ida Søjborg efter operationen. Foto: Viafree

For ikke at afsløre noget inden programmets premiere har hun måttet iklæde sig hættetrøjer eller på anden vis skjule de nye og væsentligt større bryster.

Jonas Korsgaard er tilbage på skærmen. Foto: Olivia Loftlund Danske kendte - 1. mar. 2019 - kl. 13:50 Efter utroskab: Sådan er vores forhold i dag

Programmet har netop haft premiere på Viafree, og derfor behøver hun ikke længere at skjule sine fortrin. Det er en lettelse. Det samme er folks reaktioner.

- Jeg har været meget bange for, at programmet skulle udkomme, fordi jeg følte, jeg har fået så søde kommentarer og omtale generelt, så jeg var bange for at skulle håndtere det at få negative kommentarer, siger Ida Søjborg, der dog har kunnet ånde lettet op.

- Jeg har næsten kun fået positive reaktioner. Nogle siger, at jeg er en Fie-wannebe (Laursen, red.), men det er to forskellige programmer, og vi er to vidt forskellige personer. Jeg vil helst ikke sammenlignes med hende, siger Ida Søjborg med henvisning til, at Fie Laursen også fik lavet silikonebryster for rullende kameraer.

På efterskolen gik Ida fra en a-skål til en c-skål, som hun derefter mistede igen. Foto: Anthon Unger
På efterskolen gik Ida fra en a-skål til en c-skål, som hun derefter mistede igen. Foto: Anthon Unger

- Hvorfor var det, at du ville have større bryster?

- Jeg tror ikke, der er så mange, som har kunnet mærke på mig, hvordan jeg virkelig har haft det med mine bryster og det at vise mig frem for andre. I 'Love Island' skulle vi nogle gange stå i bikini, men ligeså hurtigt, jeg kunne få tøj på igen, så gjorde jeg det, siger Ida Søjborg og tilføjer.

- Min selvtillid er steget så meget. Ja, man er meget andet end sine bryster, men jeg er et meget perfektionistisk menneske og arbejder på det, jeg kan - både i henhold til min personlighed og krop. Men lige brysterne var noget, jeg ikke selv kunne påvirke på andre måder. Nu hviler jeg mere i min egen krop.

Se også: Forsvandt fra tv-program: Her er den smertefulde forklaring

- Gør du dig nogle tanker om, hvilket signal du sender til de unge piger, der ser dit program?

- Som individer har vi hvert vores syn på en drømmekrop, og bare fordi min drøm var større bryster, så behøver det ikke at være sådan for andre. Jeg håber også, at jeg i programmet giver udtryk for, at jeg gør det for min egen skyld og ikke andres. Man skal gøre det, der gør en glad.

Danske kendte - 15. jan. 2019 - kl. 05:59 Tv-par gik fra hinanden efter utroskab: Nu dater hun en pige

Ida Søjborg fortæller, at hun har ønsket sig større bryster, siden hun gik på efterskolen. Her begyndte hun at tage p-piller, og det gjorde, at hendes bryster voksede fra en a-skål til en c-skål.

- I og med jeg blev mere markeret og trænede håndbold, så mistede jeg mere og mere af min c-skål igen. Nu havde jeg jo prøvet at have større bryster og blev ked af, at de forsvandt. Det betød og betyder meget for mig, at jeg kan føle mig feminin, slutter hun af.

Du kan se programmet ’Mig og mine nye bryster’ ganske gratis HER.

Skærm

Mest læste i flash!