Var tæt på at dø: Nu er han selv dømt i retten

Jan Hellesøe har fået en betinget frakendelse af sit kørekort

Jan Hellesøe har fået en betinget frakendelse af sit kørekort. Foto: Linda Johansen
Jan Hellesøe har fået en betinget frakendelse af sit kørekort. Foto: Linda Johansen

DR-vært og manipulationsekspert Jan Hellesøe har fået en betinget frakendelse af sit kørekort i tre år. Derudover skal han betale en bøde på 2500 kroner.

Det sker, efter Retten i Kolding har slået fast, at Hellesøe selv var skyld i en trafikulykke, der fandt sted om morgenen 12. oktober 2017.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den skæbnesvangre oktober morgen bragede Jan Hellesøe ind i en forankørende lastbil på Sønderjyske Motorvej og medførte store materielle skader.

- Hvis den viden, jeg har, havner hos det forkerte menneske, kan det gå virkelig galt, siger Jan Hellesøe. Foto: Linda Johansen. Plus Ærlig Jan Hellesøe: Jeg skræmmer nogle gange mig selv

Her ses Jan Hellesøes bil efter ulykken. Privatfoto
Her ses Jan Hellesøes bil efter ulykken. Privatfoto

Privatfoto
Privatfoto
 

Ingen kom til skade i forbindelse med ulykken, men til Ekstra Bladet fortalte en chokeret Jan Hellesøe efterfølgende, at han var taknemmelig for at være i live.

- Det, jeg gentagne gange hørte var, at for det første var det et mirakel, at jeg var i live, og for det andet, for fanden det var godt, at jeg havde en dyr bil, for ellers havde jeg været død, sagde han dengang.

- Jeg kunne nå at bremse og navigere lidt - i en lille bil ville jeg nok bare have skøjtet helt rundt og røget hele vejen ind under lastbilen. Så det alle - både politifolk og ambulancefolk - sagde hele tiden var: 'Hold kæft, hvor er det godt, at du kørte i en dyr bil’, fortalte han videre.

Tv-aktuelle Jan Hellesøe skal for retten 11. december. Foto: Jonas Olufson Krimi Overlevede mirakuløst: Tv-vært tiltalt efter ulykke

Jan Hellesøe har igennem hele sagen ved Retten i Kolding nægtet sig skyldig, og han har ikke ønsket at kommentere dommen, som gør, at han i løbet af et halvt år skal bestå en teori- og køreprøve for igen at få retten til at køre i bil.

Hellesøe mener selv, at han kørte 90 kilometer i timen bag lastbilen. Det var retten dog ikke enig i. Flere vidner mente, at han i stedet kørte omkring 120 kilometer i timen, og retten fandt ifølge JydskeVestkysten, at han derved 'tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden' og ikke udviste 'tilstrækkelig agtpågivenhed' og ikke afpassede 'afstanden til forankørende tilstrækkeligt'.

Jan Hellesøe er blandt andet kendt for tv-programmer som 'Fuckr med din hjerne' og 'Manipulator'.