Vejrvært i vildt bygge-projekt: Sådan går det

Cecilie Hother arbejder på højtryk, men forventer først, at hus og have er på plads om halvandet år

Vejrværten hænger for tiden billeder op, justerer køkkenet og indretter sit og husbondens soveværelse i det nye hus. Foto: Henning Hjorth
Vejrværten hænger for tiden billeder op, justerer køkkenet og indretter sit og husbondens soveværelse i det nye hus. Foto: Henning Hjorth

Cecilie Hother har kastet sig ud i et næsten uoverskueligt projekt.

Den 40-årige vejrvært og husbonden, Thomas Honoré, har opført et arkitekttegnet hus fra grunden i Lyngby nord for København.

Se også: Efter Hothers sorg: Huset solgt

Ægteparrets nye hjem stod indflytningsklar for et par måneder siden, hvor de møbel for møbel indtog boligen, men invitationerne til housewarmingen er endnu ikke sendt af sted.

Tusind ting
Omkring 60 døgn efter indflytning er ægteparret stadig et stykke vej fra at være på plads.

- Der er tusind ting, der skal klares, når man flytter ind i et nyt hus.

- Det kan godt være, at væggene er der, men der er stadig en masse småting, der skal ordnes - og så skal vi i gang med haven, siger Cecilie Hother.

Halvandet år endnu
Hun har fundet vej til den røde løber i Cirkusbygningen i København, hvor Wallmans i sidste uge præsenterede deres nye show.

- Hvis du spørger mig, og jeg er færdig, så spørg mig igen om halvandet år.

- Så tror jeg, at vi er ved at være der, siger hun.

Mistede ufødt
Tragedien ramte familien Hother tidligere i år, da parret mistede deres ufødte barn.

Siden meldte vejrværten sig syg for at arbejde med sorgen, men nu er solen ved at trænge igennem skydækket, og Hother er så småt ved at finde plads foran skærmen igen.

Se også: Cecilie Hother: Sorgen rev mig omkuld

Det er dog stadig indflytningen, der fylder i tilværelsen.

- Det føles fantastisk at flytte ind. Det er ved at blive vores hjem.

- Det kunne ikke være bedre, siger hun.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere