Vender tilbage til skærmen: - Det var forfærdeligt

Mikkel Søndergaard er tilbage i 'Ex on the Beach', hvor han kunne se ekskæresten i hed omfavnelse med en anden

Se Mikkel fortælle om gensynet med Amanda i videoen. Video: Jan Sommer

Uha.

Realityfans med hang til drama kan spændt se frem imod, at den nye sæson af 'Ex on the Beach' rammer skærmen 1. marts. Tidligere har Ekstra Bladet kunne fortælle, at Amanda Mogensen er tilbage i programmet, hvor hun første gang blev kendt. Det skete i sæson to, hvor hun havde et intenst forhold med deltageren Mikkel Søndergaard.

De fortsatte som kærester efter programmet, men slog op efter de havde været hinanden utro.

Ditte Lee. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 19. feb. 2020 - kl. 10:06 Afslører: Jeg har knaldet to tv-kendisser

I den nye sæson stempler Mikkel Søndergaard ind igen, og synet, der mødte ham, fik smilet til at stivne.

- Det er jo ikke en hemmelighed, at jeg møder en rigtig slem ex, så må vi se, hvad der sker, siger han, da Ekstra Bladet møder ham ved programmets forpremiere.

- Der skulle vel aldrig være tale om Amanda?

- Det er helt sikkert Amanda, jeg snakker om, det er ikke en sjov situation, da jeg møder hende, medgiver han og fortsætter.

- Før jeg stemplede ind i programmet, havde jeg ikke talt med Amanda i tre måneder, og der var helt kølig luft imellem os, så der bliver sagt en masse ting i hvert fald, siger han om gensynet.

Mikkel Søndergaard er tilbage i 'Ex on the Beach', hvor han tjekker ind senere på sæsonen. Foto: Linda Johansen
Mikkel Søndergaard er tilbage i 'Ex on the Beach', hvor han tjekker ind senere på sæsonen. Foto: Linda Johansen

- Hvordan havde du det med at være spærret inde i en villa sammen med hende?

- Det var rigtig forfærdeligt at være spærret inde med Amanda i de første par dage. Især fordi, som I jo nok kan se, så har hun jo fået en ny kæreste. Det var ikke rart at se på, siger Mikkel Søndergaard.

- Blev du misundelig?

- Jeg blev nok lidt mere sur og skuffet i og med, at Amanda bliver ved at sige, hun gerne vil være en selvstændig kvinde, men hun har jo en ny kæreste, oftere end jeg skifter underbukser. Jeg troede ikke på, de ville blive rigtige kærester, jeg troede, det ville være pis og papir, men nu må vi se, hvad der sker.

20-årige Louise er klar til at indtage 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 18. feb. 2020 - kl. 22:38 Dansk realitybabe: Derfor hader jeg jyder

Ondt i røven
Den udmelding giver Amanda Mogensen ikke meget for, da Ekstra Bladet forholder hende udtalelsen.

- Han har ondt i røven over, at han ikke fik mig i sidste ende. Jeg stoppede kampen for at få ham tilbage, så det er det eneste, han kan sige, siger hun.

I den nye sæson vil man få en ny Mikkel at se. Se ham fortælle i videoen herunder:
 

Mikkel Søndergaard understreger, at gensynet med Amanda ikke betød, at han holdt sig tilbage i villaen. Tværtimod.

- Jeg laver også mine ting derinde. Bare vent og se, siger han.

Mikkel Søndergaard takkede ja til at deltage i 'Ex on the Beach' for anden gang, fordi den første tur i programmet udviklede sig til et kærlighedsprogram for hans vedkommende. Nu håber han at kunne vise, hvem han er.

- I år får I at se en Mikkel, der er klar på alt sjov og ballade. Lad os sige det sådan at det går ikke stille for sig. Den første sæson var meget kæreste-agtig, og det blev sgu lidt kedeligt. Denne her sæson bliver vanvittig. Folk knepper sgu på kryds og tværs, griner han.

Den fjerde sæson af 'Ex on the Beach' har premiere på Kanal 4 og streamingtjenesten Dplay 1. marts.