Vidunderligt at have Frank Hvam som far

Anna Stokholm er vild med at være med i Zulu-serien 'Minkavlerne', hvor hun spiller rollen som Maria

I 'Minkavlerne' spiller Frank Hvam (th.) Anna Stokholms far. - Han er en gave at spille sammen med, siger hun. Foto: Per Arnesen/TV2
I 'Minkavlerne' spiller Frank Hvam (th.) Anna Stokholms far. - Han er en gave at spille sammen med, siger hun. Foto: Per Arnesen/TV2

– Du træder nu ind på den danske komediescene – hvordan har det været?

– Underholdende. Det har virkelig været sjovt at få lov at arbejde med en så blandet skare af både komikere og skuespillere. Alle de her mennesker er jo så garvede på hver deres måde, så jeg har følt mig lidt som den grønne, men også meget ligeværdig. Det har været ret fantastisk.

– Det er en række af Danmarks største komikere, du står over for – har de taget godt imod dig?

– Absolut. Det har været et så rart arbejdsmiljø og et sympatisk hold. Det er dejligt at mærke, hvordan mennesker med så meget erfaring er så meget nede på jorden hele vejen rundt.

– Hvad kunne du bedste lide ved din rolle Maria?

– Hun er ret lige ud af posen, hvilket jeg synes er sindssygt fedt. Man spiller præcis, som man har det i øjeblikket, og hun er fuldstændig umiddelbar. Maria er lidt en drenge-pige, feminin, men bestemt ikke bange for noget. Hun har lidt af det hele og skjuler ingenting.

Rollen i 'Minkavlerne' er Anna Stokholms første store rolle i en tv-komedie, og hun elsker det. Foto: Per Arnesen/TV2
Rollen i 'Minkavlerne' er Anna Stokholms første store rolle i en tv-komedie, og hun elsker det. Foto: Per Arnesen/TV2
 

  • 31 år.
  • Spiller rollen som Maria i TV2 Zulus 'Minkavlerne'.
  • Også kendt fra 'Sygeplejerskolen'.
  • Danner par med skuespiller Simon Stenspil.
  • Uddannet fra Odense Skuespillerskole i 2016.

– Hvordan er det at have Frank Hvam som far?

– Vidunderligt. Han er en gave at spille sammen med. Han tager, hvad der er fra situationen, og det er vildt skønt at spille sammen med mennesker, der er til stede i øjeblikket, når man optager. Han var også så sød til at spørge, hvordan jeg greb forskellige situationer an. Han ville virkelig gerne lære, og det var meget fascinerende som den grønne.

– Kunne du forestille dig at lave mere komedie?

– Jeg er generelt vild med at lave film og tv, selvom jeg også holder meget af teater. Det er forskellige muskler, man bruger.

– Hvordan?

– På teateret skal du producere det samme hver aften, og her er det gentagelsens kunst, der er i spil. Her har du flowet og publikum at interagere med, og du skal kunne nå helt ned til bagerste række. På film og tv fanger kameraet alle de små udtryk, og man laver kun tingene et par gange, så man skal have enormt meget tillid til instruktøren og hele holdet, hvilket også er befriende.

Privat danner Anna Stokholm par med skuespillerkollegaen Simon Stenspil. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
Privat danner Anna Stokholm par med skuespillerkollegaen Simon Stenspil. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
 

– Hvad laver du for tiden?

– Jeg starter snart prøver på Teater V, hvor vi genopsætter en syret komedie, der hedder ’John Lennon er død’. Forestillingen vandt prisen Dramatisk Debut i 2018, og den er både alvorlig og super-underholdende. Vi spiller fra november. Både på Teater V i Valby og på turné.

’Minkavlerne’ kan ses hver mandag klokken 21 på TV2 Zulu og TV2 Play.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre jeg selv ka’ li’

1. ’Rejseholdet’

Foto: Ulla Voigt/DR
Foto: Ulla Voigt/DR
 

– Jeg så alt og var meget fascineret. Det var så naturligt. Og så elsker jeg krimier. De er mine idoler, der startede det hele.

2. ’Krøniken’

Foto: Mike Kollöffel/DR
Foto: Mike Kollöffel/DR
 

– Jeg er en sucker for historisk drama. Jeg havde en oplevelse af, at jeg gerne ville være med, og når man har det sådan, så er det godt for mig.

3. ’Big Little Lies’

Foto: HBO Nordic
Foto: HBO Nordic
 

– Det er så suverænt, og man kan bare ikke komme uden om den. Hvis man skal se noget internationalt, så skal det være den.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere