Vil ikke afsone dom for massiv svindel: 'Jeg kommer aldrig tilbage - Danmark er et lorteland'

Nadia Shila og moren har ikke tænkt sig at tage til Danmark for at modtage den straf, de har fået for svindel

Nadia Shila har ingen intentioner om at vende tilbage til Danmark for at udstå sin straf. Foto: Jacob Heinel Jensen
Nadia Shila har ingen intentioner om at vende tilbage til Danmark for at udstå sin straf. Foto: Jacob Heinel Jensen

- Jeg er egentlig lidt ligeglad, så kontant lyder udmeldingen fra Nadia Shilas mor i den youtube-video, de to har lavet fra USA, hvor de kommenterer den dom, de blev tilkendt i sidste uge.

Dommen lød på ubetinget fængsel i seks måneder til Nadia Shila og fire måneder til hendes mor.

I videoen får Nadia Shila dog hurtigt sagt, at det mener hendes mor naturligvis ikke, men de har ingen planer om at tage tilbage til Danmark for at afsone deres straf.

Se også: Vidne i retten: Realitystjerne snød psykisk syg mand

Kommer ikke tilbage til Danmark
Da Nadia Shila i videoen spørger sin 43-årige mor, om hun har tænkt sig at afsone kommer svaret tilbage prompte.

-  Nej, det vil jeg ikke. Jeg hader Danmark, Danmark er et lorteland. I Danmark får man fucking 14 dage, not in prison, og lidt anger management, hvis man har lyst til det. Hvis man har forsøgt at kvæle folk og været lidt voldelig. Og hvis man så har snydt lidt med penge, så får man fucking fire måneder for det, hvor langt ude er det, siger hun.

Hun fortæller også, at hun synes det er underligt, at penge er mere værd end menneskeliv. Hun er derfor helt sikker på, at hun ikke kommer tilbage.

- Jeg er kraftedeme glad for, jeg ikke bor i Danmark. Det skider jeg på. Danmark er et lorteland, og jeg hader det, og jeg kommer aldrig tilbage. Om jeg så skal sidde i en lortehule i skoven her ovre, så gør jeg det, siger hun i videoen.

'Dommen er fin'
Nadia Shila indrømmer dog i videoen, at hun personligt synes, at straffen er helt fin.

Nu mener hun dog også, at der er blevet talt nok om den straf, og at folk på hendes sociale medier går lidt for meget op i den.

De to kvinder er dømt for svindel i 73 tilfælde for omkring 250.000 kroner.

Ekstra Bladet har forsøgt at komme i kontakt med Nadia Shila, men det er ikke lykkedes.

Se også: Realitystjerne for retten for massiv svindel: Nu er dommen faldet

Skærm

Mest læste i flash!