Vil score værtsjob hos TV3: Jeg krydser fingre

Hvis ikke Lisbeth Østergaard skal være vært for den næste sæson af 'Love Island', så står en gammel kending klar til at tage over

Olivia Salo med Anni Brinch på den røde løber. Foto: Mogens Flindt
Olivia Salo med Anni Brinch på den røde løber. Foto: Mogens Flindt

Olivia Salo blev for alvor kendt herhjemme, da hun sidste år deltog i TV3-programmet 'Love Island'. Og hvis det står til Olivia, så har man ikke set det sidste til hende i programmet.

Hvis ikke allerede i år, så håber hun, at hun før eller siden kan blive vært for programmet.

- Jeg krydser da fingre for, at det bliver mig, der får den tjans i år, det ville være totalt perfekt. Jeg håber og krydser fingre, fortalte Olivia Salo, da Ekstra Bladet traf hende ved gallapremieren på filmen 'De frivillige' i Imperial, København.

Netop nu er Olivia Salo ved at filme et nyt program til streamingtjenesten Viafree, som hun også håber bliver vist på TV3. Hvad det er, kunne hun dog ikke afsløre.

- Men det bliver noget, hvor danskerne skal skubbe deres grænser lidt, og der kommer til at være noget reportage. Det glæder jeg mig sindssygt meget til, sagde Olivia Salo.

Olivia Salo, da Ekstra Bladet mødte hende i forbindelse med den første sæson af 'Love Island'. Foto: Anthon Unger
Olivia Salo, da Ekstra Bladet mødte hende i forbindelse med den første sæson af 'Love Island'. Foto: Anthon Unger

Klar til at træde til
Adspurgt om det er værtstræning inden 'Love Island', lød svaret.

- Prøv at høre, hvis Lisbeth Østergaard tager en pause, vil jeg være mere end glad for at træde i hendes sted.

Lisbeth Østergaard med 'Love Island'-deltageren Emilie Schwabe til årets Reality Awards. Foto: Anthon Unger
Lisbeth Østergaard med 'Love Island'-deltageren Emilie Schwabe til årets Reality Awards. Foto: Anthon Unger

Tanken er ikke nødvendigvis fjern. TV3 har tidligere opgraderet Rikke Gøransson fra deltager i 'Paradise Hotel' til vært for programmet. Og spørger man Lisbeth Østergaard, der var vært på den første sæson, er Olivia Salo da også et oplagt bud, hvis der skal skiftes ud.

På nuværende tidspunkt ved hun dog ikke, om hun er købt eller solgt.

- Jeg ved ikke, om der kommer en sæson mere. Jeg ved intet, så det tager jeg stilling til, når de ringer, fortæller Lisbeth Østergaard til Ekstra Bladet.

Østergaard: Hun er perfekt
Der arbejdes dog på en ny sæson, erfarer Ekstra Bladet. Og diskussionen om Olivia Salo som en fremtidig vært for programmet, har allerede rumsteret.

- Jeg har faktisk selv sagt, at Olivia vil være den perfekte vært til programmet, og da vi optog sidste sæson, gik vi og jokede crewet imellem, at når de skal bruge en yngre og tyndere model, så bliver det sgu nok Olivia, siger Lisbeth Østergaard.

- Så der er intet ondt blod fra din side, når hun bejler til dit job?

- Hun skal være så velkommen. Hun er skøn og dejlig, lyder det fra Lisbeth Østergaard.

Skærm

Mest læste i flash!