'Vild med dans'-darling har fået en kæreste

Den tidligere håndboldspiller Daniel Svensson fik ikke lov at være single i lang tid

Den tidligere landsholdsspiller Daniel Svensson med dansemakkeren Karina Frimodt. Foto: Mogens Flindt
Den tidligere landsholdsspiller Daniel Svensson med dansemakkeren Karina Frimodt. Foto: Mogens Flindt

Tidligere på året kom det frem, at TV2's håndboldekspert Daniel Svensson, der for alvor blev landskendt, da han medvirkede i 'Vild med dans' sidste år, var blevet single.

Efter syv år som kærester var det slut mellem ham om eksen.

- Omkring årsskiftet besluttede vi at gå fra hinanden. Vi var simpelthen gledet fra hinanden, men vi har et rigtig godt forhold i dag og det har vi hele tiden haft, forklarede han til Ekstra Bladet.

Men nu er der en ny kvinde i 36-årige Svenssons liv, skriver Billed-Bladet.

Daniel Svensson deltog i 'Vild med dans' med Karina Frimodt. Foto: Mogens Flindt
Daniel Svensson deltog i 'Vild med dans' med Karina Frimodt. Foto: Mogens Flindt

Se også: Danse-Daniel er blevet single

Han er nemlig blevet kæreste med veninden Pernille, der arbejder som psykomotorisk terapeut.

Til Ekstra Bladet fortæller han, hvordan parret gik fra at være venner til at blive kærester.

- Jeg har kendt Pernille i en periode som venner, hvor vi har snakket en masse ting igennem. På et tidspunkt bestemte vi os så for at gå ud og spise en middag sammen. Siden fulgte endnu en middag, og så en kop kaffe, og før vi så os om var det blevet til mere, og efter et stykke tid besluttede vi os for, at vi nok bare var kærester.

Kæresten bor i Aalborg, ligesom Svensson gjorde i mange år. Siden er københavneren dog flyttet tilbage til hovedstaden.

Det går heldigvis helt fint med at være langdistancekærester.

- Lige nu er det som det er, og så tager vi det stille og roligt, tilføjer han om sin 29-årige kæreste.

Svensson har fortalt meget ærligt om sin kræftsygdom, som han blev ramt af i 2013 og igen i 2016. I dag er han heldigvis helt rask. Foto: René Schütze
Svensson har fortalt meget ærligt om sin kræftsygdom, som han blev ramt af i 2013 og igen i 2016. I dag er han heldigvis helt rask. Foto: René Schütze
 

Se også: TV2-eksperten jokede - så svarede superstjernen

Mest læste i flash!
Hent flere