'Vild med dans'-stjerne afslører bryllupsplaner

Karina Frimodt løfter nu sløret for sine bryllupsplaner

Karina Frimodt dansede sammen med tv-vært Christopher Læssø i sidste års 'Vild med dans'. Her har de netop fået topkarakterer af dommerne. Video: Rasmus Flindt Pedersen

I juni sidste år afslørede en glad Karina Frimodt, at hun og kæresten, Kasper Lentz, var blevet forlovet, og at de derfor skal giftes.

Da Ekstra Bladet mødte 'Vild med dans'-stjernen på den røde løber i forbindelse med gallapremieren på 'Den skaldede frisør - The Musical' torsdag aften løftede hun for første gang lidt af sløret for det kommende bryllup.

Christopher Læssø forklarede selv om solbrillerne, at han blot var træt. Foto: Jan Sommer Danske kendte - 2. feb. 2020 - kl. 19:40 I spidsen for nyt TV2-program: - Det har været heftigt

- Vi skal giftes næste år. Vi nærmer os. Vi har fundet en dato og er måske også ved at have fundet ud af, hvor det skal være, sagde Karina Frimodt og afslørede, at brylluppet skal stå 3. juli næste år.

Karina Frimodt dukkede op på den røde løber sammen med tv-vært Christopher Læssø, som hun dansede sammen med i 'Vild med dans' sidste år. Foto: Mogens Flindt
Karina Frimodt dukkede op på den røde løber sammen med tv-vært Christopher Læssø, som hun dansede sammen med i 'Vild med dans' sidste år. Foto: Mogens Flindt
 

Selvom Karina Frimodt og hendes kommende mand er ved at have styr på en del af detaljerne omkring brylluppet, er der stadig en væsentlig del, der mangler.

- Kjolen er ikke på plads. Jeg har jo et kæmpe privilegium ved at være med i 'Vild med dans', fordi jeg har prøvet en masse faconer af. Men jeg ved ikke helt endnu, hvad det skal være, sagde Karina Frimodt.

Se også: Tilbage på skolebænken: - Ingen ved, hvor gammel jeg er

Karina Frimodt sammen med sin kommende mand. Foto: Mogens Flindt
Karina Frimodt sammen med sin kommende mand. Foto: Mogens Flindt
 

Hvor brylluppet skal holdes, ved 41-årige Frimodt allerede, men det var hun ikke meget for at dele med den fremmødte presse.

- Det bliver ikke et slot. Det er der ikke nogen af os, der er til. Det bliver ikke en have, men der kommer i hvert fald til at være noget vand og forhåbentlig godt vejr, sagde hun med et smil.

Karina Frimodt har for nylig afsløret, at hun ikke kommer til at være med i den nye sæson af 'Vild med dans', når den løber over skærmen til efteråret, fordi hun er aktuel i musicalen 'Dirty Dancing', som løber af stablen samtidig.

- Det bider jo lidt i mig, for jeg elsker 'Vild med dans', og jeg har efterhånden været med i mange år. Det er en stor del af mig. Så jeg kommer nok også til at zappe lidt om fredagen og følge med, har hun tidligere sagt til Ekstra Bladet i den forbindelse.

Se også: - Jeg var lammet af angst