'Vild med dans'-stjerne afslører: Jeg har HIV

Tobias Karlsson har siden 2016 vidst, at han lider af HIV

Tobias Karlsson har blandt andre dannet par med Tina Lund i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Tobias Karlsson har blandt andre dannet par med Tina Lund i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

Den kendte svenske danser Tobias Karlsson, der er kendt fra den danske udgave af 'Vild med dans', hvor han blandt andre har danset med Hella Joof, Tina Lund og Zindy Laursen, er HIV-positiv.

Det fortæller han i et interview med magasinet QX i forbindelse med, at han snart er aktuel med bogen 'Ikke altid en dans på roser', hvor han fortæller ærligt om sit liv - herunder også HIV-diagnosen.

Det var tilbage i 2016, at Tobias Karlsson, der er homoseksuel, fandt ud af, at han er HIV-positiv. Inden da havde han i en længere periode følt sig skidt tilpas, og derfor besluttede han sig for at gå til lægen for at få det tjekket.

Se også: 'Vild med dans' får overraskende konkurrent

- Jeg gik til sygeplejersken og tog sådan en 20-minutters test. Og da resultatet kom, siger hun pludselig: 'Det ser ikke godt ud.' Hun havde arbejdet der i mange år og havde aldrig fået et positivt resultat. Og den her test er jo 99 procent sikker. Lige dér gik min verden i stå, siger den kendte danser til magasinet.

- Jeg var panikslagen. Jeg havde mareridt, og mit hoved var ved at eksplodere af alle tankerne, jeg havde. Jeg blev ramt af, hvor lidt jeg egentlig vidste om HIV, til trods for at jeg har mange venner, der er HIV-positive, fortæller han videre.

Tilbage i 2011 dansede Tobias Karlsson med Hella Joof. Foto: Mogens Flindt
Tilbage i 2011 dansede Tobias Karlsson med Hella Joof. Foto: Mogens Flindt

Svært at fortælle til mor og far
Tobias Karlsson har valgt at stå frem og fortælle om diagnosen for at bryde det tabu, der kan være forbundet med at være HIV-positiv. Inden da kendte kun danserens nærmeste familie og venner til diagnosen.

- Det tog mig 2,5 år at fortælle det til mine forældre. Det bliver jo aldrig godt. 'And by the way' og så sige det under en taco-middag. Det er svært, siger han og fortæller, at hans forældre blev meget berørte, da han fortalte om diagnosen.

Mie Moltke og Michael Maze. Foto: Mogens Flindt flash - 30. aug. 2019 - kl. 11:33 Maze om laber dansepartner: - Jeg ved godt hvad I fisker efter

For Tobias Karlsson har det aldrig været vigtigt at finde ud af, præcis hvordan han er blevet smittet med HIV.

- Jeg ved ikke, hvem der smittede mig, og det er heller ikke vigtigt. Jeg tror ikke, han vidste, at han havde det. Men eftersom jeg var nødt til at skrive navnene ned på dem, jeg havde været sammen med inden, for at kunne informere dem om det, så de kunne testes, så ved han det jo nu. Men det er ikke vigtigt for mig at vide, hvem det er, siger Tobias Karlsson og understreger, at han har det godt trods diagnosen:

- Det lyder måske underligt, men jeg ville hellere have HIV end diabetes. Jeg synes, jeg har det bedre i dag, end jeg havde for tre år siden, siger Tobias Karlsson, der er i behandling for sygdommen, og i dag bruger en stor del af sin tid på at holde foredrag om sit liv.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere