'Vild med dans'-stjerne afviser: Nej!

Skuespiller og tv-vært Christopher Læssø var noget overraskende taget til snigpremiere på Paradise Hotel

Christopher Læssø var til forpremiere på Paradise Hotel for at støtte veninden Rikke, men indrømmede at han aldrig har set ét afsnit af realityprogrammet. Video: Philip Davali

Når de forskellige reality-programmer holder snigpremiere plejer det at være én stor sammenkomst for nuværende og tidligere realitydeltagere.

Muligvis for at få et sidste medie-fix.

Derfor var det noget af et særsyn, da tv-vært og skuespiller Christopher Læssø dukkede op til forpremiere på den nye sæson af Paradise Hotel.

- Jeg støtter Rikke, fordi hun er en af mine gode veninder. Jeg ved som vært er man jo lidt.. Altså hun har jo prøvet det rimelig mange gange efterhånden, fortalte han.

- Os værter kan jo også godt lide, når noget vi har lavet kommer på skærmen, lød den ærlige vurdering fra Vild med dans-deltageren.

Han afslørede ligeledes, at han aldrig før har set et afsnit af tv-programmet.

- Det er da underholdningsfjernsyn af allerhøjeste kaliber.

Afviser pure
Adspurgt om hvorvidt han kunne se sig selv deltage i programmet er svaret klart.

- Nej!, udbrød han efterfulgt af latter.

- Kunne det så være en mulighed at tjekke ind som Ibo? (karakteren der for alvor fik Christopher frem, red.)

- Årh, det kunne være grineren. Ja! Jeg tror bare, der er noget med de der formater. De vil ikke have, at man tager ind og pisser på deres kontor. Vi gjorde det i Go' morgen Danmark, og det var der rejsen sluttede for Ibo, lyder svaret.

Øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Christopher Læssø.

Mest læste i flash!
Hent flere