'Vild med dans'-stjerne helt nede: Jeg er mega ked af det

Karina Frimodt er trist, efter en skadesramt Rolf Sørensen har valgt at forlade 'Vild med dans'

Så sent som i fredags var Rolf Sørensen ellers meget begejstret og optimistisk omkring sin videre deltagelse - hør bare her. (Video: Christian Ørtoft)

Det er ikke dommernes skrappe ord, der sender Rolf Sørensen ud af 'Vild med dans', men en smertefuld skade.

Hans dansepartner i programmet, Karina Frimodt, er naturligt påvirket af, at Rolf Sørensen har valgt at trække sig.

- Jeg bakker ham selvfølgelig op, men jeg er mega ked af, at vi ikke skal fortsætte, for vi ville naturligvis gerne have fortsat i programmet, siger Karina Frimodt.

Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 1. nov. 2018 - kl. 16:10 Rolf Sørensen trækker sig fra 'Vild med dans'

Den 53-årige cykelrytter blev for to uger siden ramt af en fibersprængning i læggen og har siden døjet med skaden.

Hans ben var imidlertid blevet bedre, i takt med at han modtog behandling.

På uheldig vis sprang fibersprængningen op igen, efter han faldt på sin snebeklædte terrasse søndag.

Gik dansen
I dagene efter var Rolf Sørensen atter under behandling, men han valgte dog torsdag at udgå af programmet, efter hans læge fastslog, at tilstanden i benet ikke ville forbedre sig.

Karina Frimodt fortæller, at hun i løbet af ugen var overbevist om, at Rolf Sørensen ville nå at blive klar før fredag.

- Vi er bare gået igennem koreografien de første dage.

- Og nogle af de ting, vi ikke kunne gøre på grund af skaden, ventede vi med, indtil skaden blev bedre, men det gjorde den aldrig, forklarer Karina Frimodt.

Rolf Sørensen i en vals. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 26. okt. 2018 - kl. 20:37 Rolf i 'Vild med dans'-comeback: Rørt til tårer

Karina Frimodt beskriver denne sæson som anderledes end tidligere sæsoner.

Hun og Rolf Sørensen har fra begyndelsen fået meget lave karakterer af dommerne, men er på baggrund af deres sms-stemmer alligevel gået videre uge til uge.

Hug af dommerne
I udsendelsen umiddelbart efter skaden indtraf, måtte Karina Frimodt finde på en ny dans, hvor Rolf Sørensen støttede sig til et bord og dansede med en stok.

Dommerne gav den alternative dans karakteren 5.

- Dommerne var måske ikke helt enige med mig. Jeg så ham i træningslokalet, og der kunne jeg mærke en kæmpe forskel fra gang til gang.

Rolf Sørensen. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 26. okt. 2018 - kl. 21:11 Skraber bunden i 'Vild med dans': Reddet af TV2's særregel

- Der er helt sikkert sket nogle ting med Rolf, og det er nok for mig, han nåede at forstå dansen, siger Karina Frimodt.

Karina Frimodt priser sig dog lykkelig over den folkelige opbakning.

- Jeg er beæret over, at vi er blevet stemt videre, fordi seerne ser måske også noget andet, end dommerne ser, og man skal huske, at det også er et underholdningsprogram, siger danseren.