'Vild med dans'-stjerne springer ud

Julia Sofia Aastrup fortæller i en ny video ærligt om, at hun er til piger

Julia Sofia Aastrup fortæller i en ny video åbent om sin seksualitet. Foto: Stine Tidsvilde
Julia Sofia Aastrup fortæller i en ny video åbent om sin seksualitet. Foto: Stine Tidsvilde

I en ny video åbner den populære Youtuber og 'Vild med dans'-deltager Julia Sofia Aastrup op om sin seksualitet.

I videoen, som Julia Sofia Aastrup har lagt op på sin Youtube-kanal, fortæller hun blandt andet, at hun på et tidspunkt har været kæreste med en pige, og at hun ikke er heteroseksuel.

- Det er ikke nemt at lave den her video. Men det skal gøres. Jeg vil fortælle noget, jeg ikke har fortalt før. I weekenden var jeg til Pride. Jeg tror, at jeg blev meget inspireret til det her års Pride. Det var så skønt at stå der. Jeg har aldrig introduceret jer for mit kærlighedsliv eller en partner. Men nu tager vi tyrene ved hornene, siger hun i videoen og fortsætter.

Se også: 'Vild med dans'-kendis er blevet single

- Så længe jeg kan huske, har jeg altid vidst, at jeg ikke var ligesom mine veninder. Når alle ligesom havde drengekærester i skolen, så har jeg bare altid vidst, at jeg måske ikke helt var der, eller var på samme måde som dem. Og da jeg var 16 år, der blev jeg forelsket i en pige, fortæller Julia Sofia i sin video.

Julia Sofia blev især kendt hjemme i de danske stuer, da hun i 2017 deltog i 'Vild med dans' sammen med Frederik Nonneman. Foto: Polfoto
Julia Sofia blev især kendt hjemme i de danske stuer, da hun i 2017 deltog i 'Vild med dans' sammen med Frederik Nonneman. Foto: Polfoto
 

Vil ikke sættes i boks
Selvom Julia Sofia har været kæreste med en pige, og i sin video fortæller, at hun udelukkende har været forelsket i piger i sit liv, så vælger hun hverken at kalde sig lesbisk eller biseksuel.

- Jeg tror ikke, at jeg har lyst til at putte mig selv i en kasse og sige, at det er det, jeg er. For jeg kommer også til at udvikle mig hele tiden. Jeg kommer til at lære nye mennesker at kende, og jeg kommer til at møde nye mennesker at kende på min vej. Og bare fordi, at jeg indtil videre kun er faldet for piger, så er det ikke ens betydende med, at det er sådan resten af mit liv kommer til at se ud. Jeg aner ikke, hvordan det ender, eller hvilken partner jeg ender med, fortæller Julia Sofia.

Frederik Nonnemann havde et lille styrt ved dette års Reality Awards. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 14. jan. 2018 - kl. 18:03 Se videoen: 'Vild med dans'-stjerne styrter ved prisuddeling

Til Ekstra Bladet fortæller Julia Sofia Aastrup, at der er en særlig grund til, at hun vælger at fortælle om sin seksualitet netop nu.

- Jeg tror, at Pride i weekenden har været det sidste skub for mig, fordi der er så mange, der står ved deres seksualitet og er stolte af det. Det er ikke nemt at komme til en konklusion om, at man ikke er heteroseksuel, men kærlighed er en dejlig ting, og det er vigtigt at sige højt. Jeg har haft det i baghovedet længe, og nu var det bare på tide at sige det højt, siger hun.

Her understreger hun igen, at hun ikke er meget for at definere, om hun er lesbisk, biseksuel eller noget helt tredje.

- Jeg er meget påpasselig med at lukke døre, og derfor vil jeg heller ikke sige, om jeg er det ene eller andet. Jeg kan lide mennesker, og jeg forelsker mig i sjælen og ikke i kønnet.

Se også: Danse-darling svømmer i dating-tilbud: Mødre vil have mig til at date deres sønner

God respons
Hun fortæller samtidig, at både hendes familie, venner og følgere har taget godt imod nyhden.

- Det er efterhånden noget tid siden, at jeg fortalte min familie det. Men de har taget rigtig godt imod det, og de er meget støttende. Mine følgere har simpelthen også været så søde. Det er helt overvældende så meget kærlighed, de har sendt min vej, siger hun og fortsætter.

- Jeg håber også, at jeg med det her måske kan hjælpe andre derude, der har svært ved at sige det højt. Det er vigtigt, at vi tør stå ved, hvem vi er, afslutter hun.

Du kan se hele den ærlige video her.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere