'Vild med dans'-stjerne stopper

Mads Vad skal ikke danse med i den kommende sæson

Molly Egelind blev hans sidste dansepartner. Mads Vad skal ikke danse med i 'Vild med dans', når næste sæson løber over skærmen. Her taler de om den på daværende tidspunkt favoritrolle.

Når 'Danmarks modigste dansere' igen skal på gulvet, bliver det uden den garvede danser og træner Mads Vad.

Det fortæller han til Her og Nu.

Grunden til, at Mads Vad denne gang ikke skal danse med, er, at hans kone, Nana Strand, til maj føder parrets første barn. Han vil derfor gerne prioritere at være sammen med familien.

- Jeg har været med i 13 år i træk og elsker programmet overalt i verden, men jeg har sammen med Nana mærket efter, og det rigtige er, at jeg melder fra denne gang, fortæller han til ugebladet.

Se også: 'Vild med dans'-stjerne skal være far

Den 34-årige danser kan ikke klare tanken om, at han skulle være væk fra sin kone og lille søn for at optage showet.

Derfor har han taget beslutningen om at tage 'en lille pause' i op til fire måneder for at være den bedste far for sin søn.

Til Ekstra Bladet fortæller han, at han gerne ville tilbage igen i fremtiden.

- Jeg elsker programmet, seerne og alle vores fans, det er jo også mit barn! Så ja, jeg kunne godt se mig selv tilbage i 2020. Men man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer, siger han med et grin.

Flere fans har siden nyheden spekuleret i, om Silas Holst ville vende tilbage i stedet for Mads Vad.

- Silas er en travl mand, men jeg ville da elske, hvis han kom tilbage. Han er jo en af mine gode venner. Hvis han kommer tilbage, ville det da være helt perfekt, fortæller han.

I de 13 sæsoner, det er blevet til for Mads Vad, har han vundet to gange. Første gang med Cecilie Hother og anden gang med Mie Skov.

Sidste program fik Mads en andenplads med Molly Egelind.

Mads Vad vælger at prioritere sin familie over tv-showet 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
Mads Vad vælger at prioritere sin familie over tv-showet 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

Se også: 'Vild med dans'er fik sin udkårne

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere