Vild million-optur for Mads Mikkelsen: Aldrig gjort det bedre

Den danske skuespillers indtjening i sit private firma, som han ejer med sin kone, er syvdoblet på et enkelt år

Mads Mikkelsen til Zulu Awards for nylig, hvor han vandt prisen for Årets danske skuespiller. Foto: Mogens Flindt/Polfoto
Mads Mikkelsen til Zulu Awards for nylig, hvor han vandt prisen for Årets danske skuespiller. Foto: Mogens Flindt/Polfoto

Den danske skuespiller-stjerne har haft et fantastisk 2016.

Udover at have roller i store Hollywood-produktioner og populære tv-serier har den danske skuespiller Mads Mikkelsen igennem mange år haft sine egne private forretninger ved siden af, hvor især reklamefilm har været omdrejningspunktet.

Indtil nu har resultaterne været lidt svingende i firmaet med det lidt kryptiske navn HM3.VICA Aps, men det har et stærkt og yderst indbringende 2016 for alvor sat en stopper for.

7,2 millioner kroner har Mads Mikkelsen således tjent i løbet af året, hvilket er lidt af en eksplosion, hvis man ser på de tidligere års indtjening.

I forhold til sidste år, som var hans mest indbringende hidtil, er der tale om en syvdobling. 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ny reklame
Årsagen til den store gevinst skal formentlig findes i Mikkelsens 'hovedrolle' i en reklamefilm for den europæiske mæglervirksomhed XTB, der specialiserer sig inden for aktiehandel.

Her har ambasadør-tjansen formentligt givet en stor del af kagen.

Aktier for millioner
Ydermere er det værd at nævne, at Mikkelsen i datterselskabet CV3 ApS, lige pludselig har fået en stor beholdning aktier.

Mens hans aktier sidste år stod værdisat til en million kroner, så står der nu 5,8 millioner kroner ud for den postering. 

Det fremragende år betyder, at egenkapitalen i firmaet også er steget betragtelig til mere end otte millioner kroner. Men dem har han og konen valgt at hive ud af firmaet som et såkaldt udbytte.

Tidligere har Mads Mikkelsen også været frontfigur for rejseselskabet Tui, som dengang hed Star Tour. Men det samarbejde stoppede for nogle år siden.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere