Vild overraskelse efter ti år som kærester

Da parret kunne fejre tiårs jubilæum havde Martin Greis-Rosenthal en helt særlig overraskelse gemt i ærmet

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Skuespillerparret Katrine og Martin Greis-Rosenthal er langt fra færdige med hinanden. Nu bliver Katrine i hvert fald i den grad hængende.

For fredag kunne parret fejre en helt særlig dag, som de kommer til at blive mindet om hver evig eneste dag, fortalte de da Ekstra Bladet mødte det glade par lørdag på den røde løber til Bodilprisen.

- Hvis vi ser lidt trætte ud, så er det, fordi vi i går fejrede vores tiårs kæreste-komsammen dato.

- Det fejrede jeg med at få tre store tatoveringer på Christianshavn, fortæller 39-årige Martin Greis-Rosenthal begejstret.

Se også: Dansk skuespiller afslører: Mødte hinanden under uventede omstændigheder

Den kærlige gestus havde 34-årige Katrine Greis-Rosenthal, der blandt andet er kendt for sin rolle i filmen 'Lykke-Per', ikke set komme.

- Det var i den grad en overraskelse. Jeg havde fortalt hende, at vi måske skulle ud til et arrangement. Så fik jeg fat i tattoo-Thor fra Christianshavn, siger Martin Greis-Rosenthal, der blandt andet har spillet med i 'Krøniken' og 'Badehotellet'.

- Jeg havde ellers spurgt ham, om man skulle have badetøj med eller hvordan. Men det skulle man ikke, lyder det fra Katrine Greis-Rosenthal.

Kærlighedstatoveringer
Det er ikke helt tilfældige tatoveringer, han har fået foreviget på sin krop.

- De handler alle sammen om Katrine, fortsætter Martin Greis-Rosenthal.

Se også: Dansk skuespillerpar: Forældre igen-igen

Marin Grais-Rosenthal har foreviget det allerede lange parforhold med to pile, der krydser hinanden med et hjerte og et 'K', 'M' og den dato, de mødtes. Den anden tatovering er en 'kæmpe' rose, fordi Martin kalder Katrine for rose. Og som den tredje har han fået en 'stor' fem-takket stjerne, der symboliserer Greis-Rosenthal-parret og børnene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Katrine Greis-Rosenthal spiller rigmandsdatteren Jakobe Salomon i filmen 'Lykke-Per'. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Katrine Greis-Rosenthal spiller rigmandsdatteren Jakobe Salomon i filmen 'Lykke-Per'. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet kunne desværre ikke få Martin Greis-Rosenthal til at smide skjorten og blazeren på den røde løber, så man kunne se, hvor store tatoveringerne er, og hvordan de ser ud.

Det blev dog kun Martin Greis-Rosenthal, der gik under nålen på deres jubilæumsdag.

- Ej, jeg holder mig lidt fra det. Det er så træls med tatoveringer, når man er kvinde og skuespiller, siger Katrine Greis-Rosenthal.

Se også: Stjerne klar til sønnens fødsel

- Så I er stadig meget glade for hinanden?

- Ja! Ellers var det dumt at få lavet tre tatoveringer med mig på, lyder det muntert fra Katrine Greis-Rosenthal.

Halvtomme glas
Det har dog ikke altid været lutter lagkage for parret.

- Alle ved, at når man har været i et parforhold i ti år - eller for den sags skyld to måneder - at det kan være hårdt arbejde.

Filmnyheder - 19. feb. 2016 - kl. 10:45 TV: Danske skuespillere fik grineflip under interview

- Vi har kæmpet os igennem bjerge af leverpostejmadder og halvtomme glas, men vi har til gengæld også set champagnetårnet, der stråler mod himlen. Vi har det hele med op- og nedturene, afslutter Martin Greis-Rosenthal.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Katrine Greis-Rosenthal var 24 år, da hun mødte Martin. Foto: Mogens Flindt
Katrine Greis-Rosenthal var 24 år, da hun mødte Martin. Foto: Mogens Flindt

Parret har sammen to børn, en søn og en datter. Martin Greis-Rosenthal havde i forvejen en datter, da han mødte Katrine.

I dag er parret gift og bor i en villa i Lyngby-Taarbæk.