Vild udmelding fra 'Årgang 0'-Mathilde: Jeg stopper

- Jeg får aldrig den hue, men det er jeg også indforstået med, meddeler Mathilde Beuschau, der dropper planen om en eux-uddannelse

Her er 'Årgang 0'-deltagerne i dag. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan, Mogens Flindt, Jonas Nielsen Thomas Marott, Per Arnesen, Camilla Hey, TV 2/Signe Skov.

Mathilde Beuschau - kendt fra succesprogrammet 'Årgang 0' - meddeler på sin Instagram-profil, at hun netop har truffet en svær beslutning og valgt at droppe at færdiggøre den eux-uddannelse på Niels Brock, som hun ellers er i fuld gang med.

'Jeg er ikke egnet til den almindelig skole, men jeg er egnet til at komme ud og møde nye mennesker- og derfor gør jeg nu tingene på min egen måde. Og det er helt okay. Jeg får aldrig den hue, men det er jeg også indforstået med - og det er også okay,' skriver hun på Instagram.

Mathilde har erkendt, at de boglige fag ikke er hendes stærke side. Foto: Janus Nielsen
Mathilde har erkendt, at de boglige fag ikke er hendes stærke side. Foto: Janus Nielsen

Til Ekstra Bladet tilføjer hun:

- Med en eud kan jeg blive trainée som ejendomsmægler, og det vil jeg rigtig gerne prøve. Det var virkelig en lettelse, da jeg havde taget beslutningen. Også selvom mine forældre ikke ligefrem klapper i deres hænder.

Mathilde Beuschau går i dag meget op i træning. Det kan ses på hendes krop, som har ændret sig en hel del den seneste tid. Foto: Janus Nielsen Kendte 'Årgang 0'-Mathilde smider tøjet

Årsagen er, at hun langt om længe har fundet ud af, at hun er ordblind.

'Hele mit liv har skolen været en kamp for mig. Jeg har været ugidelig, et problembarn, og hende der hverken kunne læse eller skrive. Der har i perioder været hjælp fra lærerne, men det har været minimalt. Jeg er blevet set på som hende, der altid har været flabet og bare ikke gidet skolen. Her står jeg så i dag, og stadigvæk ikke forstår hvordan jeg kan have så svært ved at stave. Derfor kontaktede så en vejleder på min skole. Det viser sig så, at jeg er ordblind.'

Mathilde Beuschau i TV2's 'Årgang 0'-programmer. Foto: TV2/ Thomas Marott
Mathilde Beuschau i TV2's 'Årgang 0'-programmer. Foto: TV2/ Thomas Marott

Hun skriver samtidig, at hun er ked af, at det skulle tage hende så lang tid at komme frem til erkendelsen af, at der er en god grund til, at hun har haft det sværere med det boglige end sine venner.

Mathilde Beuschau har ændret sig meget på de 10 år, hun har været ude af rampelyset. Foto: TV2/Linda Johansen Kendte Fra pige til hot babe: Her er Mathilde fra 'Årgang 0' i dag

'Tænk at det skulle tage så mange år før jeg fandt ud af det. Det har virkelig pisset mig af, fordi det havde ikke været lige så svært, hvis jeg havde vidst det fra starten af. Men sådan er tingene desværre ikke. Sket er sket og jeg er glad for, at jeg ved det'.

Da Mathilde fik beskeden om, at hun var ordblind, var det i første omgang et ganske hårdt slag.

- Da jeg fik det at vide, begyndte jeg bare at tude, for jeg følte mig dum, og jeg følte, at jeg fik et stempel på mig. Men samtidig blev jeg også bare opmærksom på, at jeg ikke længere vil bruge mit liv på noget, der ikke er mig. Det har jeg gjort i 12 år, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg har fulgt min mavefornemmelse, og så håber jeg, at det er den rigtige, og hvis det ikke er, så finder jeg nok en anden løsning. Jeg glæder mig i hvert fald meget til, at jeg kan komme hurtigere ud i virkeligheden og arbejde, for jeg har længe været meget træt af skole.

Trods den store beslutning slutter hun sin opdatering af med at slå fast, at hun ser lyst på det kommende år.

'Jeg glæder mig til 2020', lyder det fra Mathilde.