Vild uenighed på Valdemars Slot efter dødsfald

Nåede Caroline Fleming at sige farvel til sin far, inden han døde, eller gjorde hun ikke

Caroline Fleming kom første gang på kant med sin familie, da hun lod sig skille fra Rory Fleming. Den gang valgte hendes familie at støtte ham og ikke hende. - Jeg har snart sørget over det i ti år. Tænk at min familie valgte at støtte min eksmand og ikke mig, sagde Caroline Fleming i tv-programmet 'Ladies of London' to dage før, hendes far døde. Foto: Linda Johansen
Caroline Fleming kom første gang på kant med sin familie, da hun lod sig skille fra Rory Fleming. Den gang valgte hendes familie at støtte ham og ikke hende. - Jeg har snart sørget over det i ti år. Tænk at min familie valgte at støtte min eksmand og ikke mig, sagde Caroline Fleming i tv-programmet 'Ladies of London' to dage før, hendes far døde. Foto: Linda Johansen

I weekenden sagde Caroline Fleming farvel til sin far, Niels Iuel-Brockdorff, der blev begravet fra Valdemars Slotskirke. Fredag den 20. januar tabte han efter længere tids sygdom kampen mod kræft på en klinik i Tyskland.

Se også: Nu bliver TV-baronessens far begravet

Siden dødsfaldet har der været stille på 41-årige Fleming Instagram-profil, men i aftes brød hun tavsheden og satte for første gang ord på tabet af sin elskede far.

- Jeg vil gerne benytte muligheden for at takke jer alle for jeres søde og kærlige kondolencer igennem de seneste ulideligt smertefulde dage, skriver Caroline Fleming blandt andet.

- Vi var ved min fars side til det sidste, og hans sidste rejse var smuk. Nu tager vi os til til at sørge over vores enorme tab, min far var en bemærkelsesværdig gentleman og vil være savnet hverdag og elsket for evigt, skriver Caroline Fleming.

Se også: Baronessen nåede ikke at sige farvel til sin far

Tv-baronessens smukke ord harmonerer dog langt fra med det, som hendes stedmor, Molise Iuel-Brockdorff sagde til BilledBladet i sidste uge.

Hun fortalte, at Caroline ikke havde været til stede, da hendes far trak vejret for sidste gang.

- Jeg sad med Niels' hånd i min, mens hans datter Dudi holdt hans anden. Mine to børn, Frederik og Stephanie, var der også, og det hele var så fredfyldt. Niels var kommet ud af respiratoren, og i den tid, der gik, inden hans hjerte gik i stå, fortalte jeg ham, hvor højt jeg elskede ham, sagde hun til ugebladet.

Caroline Fleming med sin ældste søn samt sin far og sin stedmoder. Foto: All Over Press
Caroline Fleming med sin ældste søn samt sin far og sin stedmoder. Foto: All Over Press

Ekstra Bladet har i dag været i kontakt med både Caroline Flemings talsmand og med Niels Iuel-Brockdorffs enke.

- Caroline ønsker ikke at udtale sig, hun vil gerne holde det privat. Men jeg vil gerne sige, at Caroline var til stede på hospitalet, da hendes far døde. Hun ankom lige da det skete, siger Caroline Flemings talsmand, Jesper Thomsen, til Ekstra Bladet.

Molise Iuel-Brockdorff ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, men lader via sin datter forstå, at hvad der skal siges, er blevet sagt til BilledBladet.

Se også: Caroline Flemings far er død: Efterlader slot som økonomisk ruin

Forholdet mellem Caroline Fleming og Molise Iuel-Brockdorff fik for alvor et knæk, da tv-baronessen kom til at afsløre, at hendes far var alvorligt syg.

- Det skabte overskrifter, og min familie blev ikke ligefrem glad, fortalte en tydeligt Caroline Fleming i tv-programmet 'Ladies of London', som blev sendt på TV3 bare to dage før, hendes far døde.

Efter sin brøler forsøgte Fleming at kontakte sin familie, så hun kunne forklare sig. 

- Jeg skrev en lang besked til min fars kone, men jeg hørte ikke noget. Da jeg så prøvede at ringe til hende, sagde hun bare, at det ikke var særligt klogt gjort, inden hun smed røret på, sagde Caroline Fleming og kunne ikke holde tårerne tilbage i tv-programmet.

Se også: Caroline Fleming ude i kulden: Fars sygdom splittede familien

Caroline Fleming er lige som sin far født og opvokset på Valdemars Slot på Tåsinge. Som kun 11-årig mistede hun sin mor, lensbaronesse Margaretha Iuel-Brockdorff, der døde af kræft kun 36 år gammel. Siden giftede Flemings far sig igen og var frem til sin død sammen med Molise Iuel-Brockdorff.

- Jeg føler, at når min fars kone er sur på mig, så går det ud over min fars og mit forhold. Det føles som at få en lussing, og dem har der været mange af, sagde hun i 'Ladies og London'.

Caroline Fleming ved sin fars begravelse. Foto: Claus Bonnerup
Caroline Fleming ved sin fars begravelse. Foto: Claus Bonnerup

Mest læste i flash!
Hent flere