Vildt akavet tv-kys: Av, det gjorde ondt det der!

For dælen da også. Julie har endelig fået fingrene i sin udkårne, men hun imponerer så sandelig ikke som kysser

Michel og Julie lige inden, det går galt. Foto: TV3
Michel og Julie lige inden, det går galt. Foto: TV3

Det skulle være så sexet, men blev så frygteligt akavet med en ualmindeligt pigesur Michel.

I aftenens afsnit af tv-programmet 'Love Island' opstår der nemlig romantik i luften mellem Michel og Julie, der beslutter sig for at dele mundvand.

Alt godt så langt.

Inden hun tjekkede ind for et par dage siden, fortalte Julie nemlig, at hun havde et godt øje til netop Michel. Men det viser sig, at hendes måde at kysse på ikke falder i god jord hos Michel. Hun bider nemlig.

- Av, giv slip, udbryder han forfærdet i klippet over artiklen og tilføjer.

- Det var ikke sjovt det der. Det gjorde ondt.

Se også: Ny realitydeltager tjekker ind: Hendes familie skabte dansk historie

Psykopat!
Av av av. Julie er tydeligvis i tvivl om, hvorvidt han mener det alvorligt, men Michel rejser sig og går. Så er gode råd dyre. Julie prøver at charme sig tilbage i varmen ved at sige, at det da er frækt, når man får et tandsæt om læbetøjet. Det fører dog kun til denne sviner retur.

- Ja, hvis man rent faktisk kan finde ud af at nappe en i læben og ikke rent faktisk bide en i læben. Jeg var bare sådan, hvad laver du, udbryder Michel og ryster på hovedet.

- Psykopat.

Se et af de mest akavede tv-kys til dato i videoen over artiklen.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere