Viser bryster: - Der er ikke sket en skid

Sara Bro har delt et billede af sine bryster i en god sags tjeneste

Sara Bro hylder Kvindernes internationale kampdag med et opsigtsvækkende billede. Foto: Mogens Flindt
Sara Bro hylder Kvindernes internationale kampdag med et opsigtsvækkende billede. Foto: Mogens Flindt

På søndag er det kvindernes internationale kampdag, og den dag har DR-vært Sara Bro allerede nu valgt at markere ved at dele et særligt billede på sin Instagram-profil.

Her har hun uploadet et billede, hvor hun står i en gennemsigtig top, der ikke efterlader meget til fantasien, og hvor man tydeligt kan se hendes bryster igennem.

Til Ekstra Bladet fortæller Sara Bro, at hun har delt billedet af en helt særlig grund.

- Jeg har delt billedet for at skabe fokus på kampdagen og på ligestilling, siger Sara Bro til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Det handler om at kæmpe for ligestilling på alle mulige planer. Et sted, der ikke er ligestilling, er for eksempel i forhold til kvinder og mænds bryster. Kvinders bliver behandlet som et meget stærkt og farligt våben, man ikke må vise frem. Man må ikke se på dem, man må ikke vise dem frem på de sociale medier, og det er noget andet med mænd. Så det her er et opråb i den forbindelse, siger hun og tilføjer:

- Og så synes jeg også bare, at det var et flot billede. Det blev taget, da jeg var i Vega for at høre Jada med min kæreste. Så det var også som en hyldest til hende, at jeg havde taget den her bluse på, og så tænkte jeg også, at den var oplagt til sådan en feministpost. For det skaber opmærksomhed. Det kan jeg jo se i kommentarsporet, tilføjer Sara Bro, der har fået hundredvis af henvendelser på sit billede. Her lyder de fleste tilbagemeldinger på billedet, at Sara Bro er sej og modig. 

Se også: Sara Bro i bikini-opråb med modigt billede

Vigtigt emne
Ifølge Sara Bro har de mange kommentarer gjort, at hun er blevet endnu mere sikker på, at ligestilling er vigtigt at omtale i hverdagen.

- De mange kommentarer giver mig en indikation på, at det her er et stofområde virkelig er overset. De fleste synes, jeg er sej, mens der selvfølgelig også er andre, der synes, det er provokerende, siger hun og fortsætter:

- Da jeg lavede 'Sara Bro på DR2' (tv-program, red.), fik jeg mange kommentarer fra folk, der takkede mig for at tage de her problematikker op. Der er noget omkring det her, hvor der er berøringsangst, og det er også kvinder, der ikke tør tale om det her, og det er det samme, jeg har oplevet her.

Derfor har Sara Bro besluttet sig for at gå i en anden retning.

Sara Bro og Lasse Lund var sammen til Zulu Awards, hvor de især glædede sig til at oplevede Medina. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Danske kendte - 23. feb. 2020 - kl. 06:23 Friede til kæresten: - Det var virkeligt vildt

- Det startede for mig, da jeg fik en datter. Da hun voksede op, så jeg på den verden, hun voksede op i og tænkte, at der ikke er sket en skid, siden jeg voksede op. Der er ikke sket en fucking skid. Man får stadig ikke det samme i løn for samme arbejde, hvis man er kvinde for eksempel. Det hedder ikke mandetimer. Det hedder arbejdstimer. Men der er stadig meget i sproget, hvor det hedder noget med mand. Det er skræmmende og afskrækkende. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre selv, men jeg kan gøre det via min platform, så godt jeg kan.

- Men hvad gør det så af forskel, at du deler et billede af dine bryster?

- Der er nogen, der siger: 'Hvad har bryster med kvindekampen at gøre?' Men jeg synes, det hænger sammen. De sidste mange år har man jo set aktivister, der har brugt nøgne bryster for at gøre opmærksom på den forskelsbehandling, der er på mænd og kvinder, og det giver mening for mig, siger hun med et smil og fortsætter:

Se også: Scorer stort job i DR

- Og så er der mange, der er begejstrede for, at der er bryster. Både mænd og kvinder. Jeg er meget stolt af mine egne. Jeg har ikke haft dem et stykke tid (på grund af operation efter kræft, red.). Jeg er meget glad for dem og vil gerne vise dem frem. Så jeg har købt mange gennemsigtige trøjer i den anledning, siger hun og tilføjer:

- Sådan noget med ligestilling er ikke populært stof. Jeg synes, jeg forsøger at bevare humoren i det, og jeg tænker over, hvad man reelt kan gøre. Jeg ved ikke, om jeg gør en forskel. Men når jeg så får den respons, som jeg gør, så ved jeg, at det er vigtigt, og at det er godt, at jeg råber op.