VMD-stjerne har fået kæreste

- Jeg er meget forelsket, lyder det fra Morten Kjeldgaard, der fredag røg ud af 'Vild med dans'

Morten Kjeldgaard - her sammen med skuespilleren Ditte Ylva - har fundet sig en ny kæreste. Foto: Mogens Flindt
Morten Kjeldgaard - her sammen med skuespilleren Ditte Ylva - har fundet sig en ny kæreste. Foto: Mogens Flindt

I fredags røg ’Vild med dans’-danseren Morten Kjeldgaard og partneren Laila Friis-Salling ud af det populære underholdningsprogram.

Men den 33-årige danser har næppe været trist alt for længe. For uden for det bonede gulv har han nemlig atter fundet kærligheden.

Det bekræfter han over for Billed-Bladet.

- Han hedder Frederik, og jeg er meget forelsket, siger han.

Morten Kjeldgaard har tidligere dannet par med den norske danser Vegard Kristiansen i tre år, men de gik hvert til sit i april, 2016.

Morten Kjeldgaard har i år danset sammen med Laila Friis-Salling. Foto: Mogens Flindt
Morten Kjeldgaard har i år danset sammen med Laila Friis-Salling. Foto: Mogens Flindt

Dengang sagde Morten Kjeldgaard til Billed-Bladet.

- Vi har haft en god tid sammen, og dem vil vi altid have med os, men er enige om, at det har udviklet sig sådan, at vi nu er bedre sammen som venner end som kærester. Selvfølgelig er det svært lige nu, men det er helt udramatisk, og jeg er glad for, vi kan fortsætte med at være venner.

Morten Kjeldgaard vandt 'Vild med dans' i 2016, hvor han dansede sammen med bokseren Sarah Mahfoud. Derudover har han to andenpladser.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Morten Kjeldgaard.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere