Vraget som den første: - Fucking pinligt!

Tyrone Ziggy er bestemt ikke glad for at være den første til at forlade hotellet

Tyrone Ziggy dukkede op i et vanvittigt outfit på den røde løber til forpremieren på 'Paradise Hotel'. Video: Lars Sejr

I tirsdagens afsnit af 'Paradise Hotel' var det blevet tid til denne sæsons første parceremoni.

Både Daniel og Tyrone valgte at stille sig bag Julie, og selvom Tyrone følte sig meget sikker på at blive valgt, blev det ham, der som den første måtte forlade 'Paradise Hotel' sæson 16.

Der er ingen tvivl om, at den 20 årige københavner er godt træt af situationen.

- Det er overhovedet ikke særlig fedt at forlade 'Paradise' og SLET ikke som den første. Det er virkelig det, man prøver at undgå, og mit største mål var faktisk også, at jeg ikke ville være den første til at ryge ud. Og så endte jeg med at blive det, lyder det fra Tyrone til Ekstra Bladet.

- Det er super nederen, og det er også fucking pinligt, synes jeg. Især over for mine venner, for de kommer jo virkelig til at drille mig med det. Der er en masse af mine venner, der forud for afsnittet har sagt, at de håber, jeg vinder, og at de virkelig ikke håber, jeg ryger ud først, og det er jo så lige det, jeg gør, fortsætter han.

Se også: Dansk realitybabe deler ærligt billede: - Intet at skamme sig over

Tyrone blev den første til at sige farvel til 'Paradise Hotel' i denne omgang. Foto: TV3
Tyrone blev den første til at sige farvel til 'Paradise Hotel' i denne omgang. Foto: TV3
 

Fortryder intet
Selvom Tyrone godt vidste, det var en mulighed, at Daniel ville stille sig bag Julie, kom det meget bag på ham, at Daniel endte med at være den, der blev valgt.

- Jeg synes ikke, det var et særlig godt 'move', da det ville være bedre for Julie at vise loyalitet samt at få splittet den store gruppe ad. Men det forstod hun ikke rigtig. Jeg forstår dog ikke, hvorfor hun ikke bare fortalte mig sandheden og gav mig en chance for at tale med en af de andre piger, forklarer han.

- Jeg fortryder ikke noget, men jeg burde måske have forklaret mere til Julie, hvorfor hun skulle vælge mig og ikke Daniel, så den store gruppe kunne blive splittet. Generelt synes jeg dog bare, at jeg ikke rigtig fik en ordentlig chance inde på hotellet, men det var da sjovt at være med, så længe det varede, tilføjer han.

Mariyah Samia er glad for, at hun har fundet kærligheden. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 2. jan. 2020 - kl. 19:45 Kæreste med narkodømt: - Det er helt fint

Mest læste i flash!