Vred TV2-vært udsat for hærværk: De har smadret for 100.000 kroner

Christian Müller Bækgaard fik smadret sin bil tidligt søndag morgen af en eller flere ukendte gerningsmænd

- Jeg er i chok. Det er jo ikke, fordi jeg ikke selv kunne finde på at lave drengestreger i mine unge år, men at smadre andres ejendom for 100.000 kroner er jeg chokeret over: Foto: TV2/Henrik Ohsten/Collage: Ekstrabladet.dk
- Jeg er i chok. Det er jo ikke, fordi jeg ikke selv kunne finde på at lave drengestreger i mine unge år, men at smadre andres ejendom for 100.000 kroner er jeg chokeret over: Foto: TV2/Henrik Ohsten/Collage: Ekstrabladet.dk

Vært på TV2 Sporten Christian Müller Bækgaard troede ikke sine egne øjne, da han kom hjem til domicilet på Østerbro i København i dag.

Foran hoveddøren stod hans minibil, der var vendt på højkant af en eller flere ukendte gerningsmænd i løbet af natten.

Det betød smadrede ruder, sidespejl og en defekt motor, efter regnen i løbet af natten var dryppet ind gennem undervognen.  

Se også: Kraftig kritik af TV2-vært: Reklamerede for slips

- Jeg troede ikke på det. Det var surrealistisk og på en eller anden måde ikonisk. Det ligner jo noget fra en dårlig film, hvor den der lille bil stod sønderknust. Det ser helt tosset ud, siger værten og tilføjer:

- Det føles forfærdeligt!

Hærværk for 100.000
Christian Müller Bækgaard forklarer, at bilen kostede ham 100.000 kroner, og at han forventer, at den er kaput.

Da autohjælp søndag ankom til familien Bækgaards adresse, forsøgte man forgæves at starte bilen med det resultat at røgen stod ud af den lille bil.

- Nu må vi se, men jeg regner med, at jeg skal købe en ny. Der var et par, der vidste lidt om biler, og de sagde: Den der, den er totaltskadet. Det er der nogle eksperter, der skal vurdere, men jeg håber da, at jeg kan få en ny, siger han.

- Og den er jo ny. Den er fire-fem uger gammel. Jeg kan jo ikke leve uden den bil. Så et eller andet skal der da ske. Og det koster mig nok en selvrisiko. Lige nu er jeg bare pisse ked af det over, at nogen kan finde på at gøre det her, uddyber værten.

Ingen mistænkte
Christian Müller Bækgaard fortæller, at politiet ringede til ham søndag morgen med den kedelige meddelelse.

- Heldigvis har jeg ikke nogle mistænkte. Jeg kunne da godt tænke mig at finde ud af, hvem det var, men det finder jeg nok aldrig ud af, siger han.

Christian Müller Bækgaard fortæller, at han og familien har to biler, hvoraf Smart'en er den ene, og den, han bruger til at pendle mellem København og Odense, hvor TV 2 har hovedkvarter.

- Der var nogle folk på gaden, der sagde, at det havde larmet meget i nat, og at der havde været masser af fulde mennesker på det tidspunkt.

Ekstra Bladet har ringet til Københavns Politi for at få historien yderligere bekræftet, men myndigheden havde ikke tid til at svare på avisens henvendelse. 

Christian Müller Bækgaard har også delt historien her:

1 af 2 - Jeg er i chok. Det er jo ikke, fordi jeg ikke selv kunne finde på at lave drengestreger i mine unge år, men at smadre andres ejendom for 100.000 kroner er jeg chokeret over: Foto: TV2/Henrik Ohsten
2 af 2 - Jeg er i chok. Det er jo ikke, fordi jeg ikke selv kunne finde på at lave drengestreger i mine unge år, men at smadre andres ejendom for 100.000 kroner er jeg chokeret over: Foto: TV2/Henrik Ohsten/Collage: Ekstrabladet.dk

Skærm

Mest læste i flash!