Watt efter operation: Sådan går det

Den tidligere racerkører er optimistisk, efter han i april fik en livsnødvendig operation i ryggen

Jason Watt blev opereret på Rigshospitalet og efterfølgende indlagt på hospitalets klinik for rygmarvsskader i Hornbæk. Foto: Tariq Mikkel Khan
Jason Watt blev opereret på Rigshospitalet og efterfølgende indlagt på hospitalets klinik for rygmarvsskader i Hornbæk. Foto: Tariq Mikkel Khan

For første gang i månedsvis rullede Jason Watt ud i rampelyset i sidste uge, efter han tilbage i april blev opereret i ryggen.

Selvom operationen kan gå begge veje, tør Jason Watt nu for alvor tro på, den er gået godt.

- Lægerne sagde, at de ikke kunne garantere noget, men jeg har næsten fået grønt lys.

- I motorsports-termer ville man sige, at det er lige før, starten går, sagde han og blotter tænderne i et bredt smil.

Brast sammen
Den tidligere racerkører havde fundet vej til Cirkusbygningen i København sammen med sin hustru i anledningen af Wallmans nye show.

Her opdaterede han pressen på sit helbred efter den livsnødvendige operation, der i april lænkede ham til hospitalssengen i fire måneder.

- Min ryg var brast sammen. Min nederste ryghvirvel var pulveriseret.

- Så nu er jeg sat sammen som en anden actionman med titaniumstænger og skruer, forklarede han på den røde løber.

Får snart besked
Jason Watt brugte den første måned efter operationen i sygesengen. Først derefter begyndte genoptræningen.

Det har været fire lange måneder, men nu tyder meget på, at prøvelserne snart er ovre, fortæller han.

Jason Watt skal røntgenfotograferes om tre uger, og billederne vil afsløre, om operationen har virket som håbet.

- Hvis alt er, som det skal være, skal vi ud af rejse, siger han.

Watt havde fruen, Majbrit Watt, med sig til Wallmans show, hvor ægteparret både fik serveret underholdning og tre-retters-menu. Foto: Mogens Flindt
Watt havde fruen, Majbrit Watt, med sig til Wallmans show, hvor ægteparret både fik serveret underholdning og tre-retters-menu. Foto: Mogens Flindt
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere