'X Factor'-Bea fik 12 og huen på: - Træt af folk der tror jeg er fatsvag

Den ene halvdel af den kendte 'X Factor'-duo gider ikke høre på folk, der siger, at hun er 'fatsvag'

- Folk tror, vi er dumme, fordi vi snakker, som vi gør – men det er internt, siger Bea Sarockaite til TV2. Hør hvordan Bea snakker i indslaget her. Video: Martin Ekelund

Hvis der går nogen rundt og tænker, at Bea Sarockaite ikke har styr på sin uddannelse, så kan de godt tro om igen.

Den kendte rapper fra dette års 'X Factor' har nemlig delt et nyt billede på det sociale medie Instagram, hvor hun viser, at hun har fået 12 i sin sidste eksamen samt poserer med en flot, sort hue, der betyder, at hun har haft hele fem A-fag på gymnasiet.

Til billedet har Bea ikke holdt sig tilbage og har skrevet en lille rap-tekst til.

'Træt af folk der tror jeg fatsvag
Færdiggjort skolen med biotek og mat A
Aldrig haft en plan B altid fulgt plan A
Queen B altid en alfa. 12 I HUEN'

Mange lykønskninger
Flere kendte har også skrevet tillykke til hende på billedet.

Sangeren Bro har skrevet: 'Stort tillykke', og også tv-værten Anders Stegger skriver 'Statsskolen 4 evah!' til hendes billede.

Bea Sarockaites fem A-fag er dansk, historie, bioteknologi, matematik og spansk.

Til TV2 fortæller Bea, at det er en generel opfattelse, at folk mener, at de i duoen er 'dumme'.

- Folk tror, vi er dumme, fordi vi snakker, som vi gør – men det er internt, siger Bea Sarockaite til TV2.

Bea er for nyligt sprunget ud som model for mærket Reebok, og det fik internettet til at gå helt amok.

Rapgruppen Maria & Bea blev nødt til at trække sig pludseligt fra dette års 'X Factor' lige inden semifinalen, da Beas far på tragisk vis pludseligt afgik ved døden efter en hjerneblødning

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Bea Sarokaites, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere