'X Factor'-Martin ud af skyggerne: - Jeg skulle ned og vende

Martin Hedegaard har med sit band Saveus netop udgivet sin første plade. En plade, der betød pres og tårnhøje forventninger

Martin Hedegaard har været igennem en lang proces for at lave sin nye plade. Pladen har betydet et enormt pres på ham som kunstner. Foto: Jonas Olufson
Martin Hedegaard har været igennem en lang proces for at lave sin nye plade. Pladen har betydet et enormt pres på ham som kunstner. Foto: Jonas Olufson

Det mærkes ikke på ham, som han slentrer ind i pladestudiet i sit joggingtøj og med det vilde, krøllede hår hilser på alle med et smil, men den 25-årige Martin Hedegaard fra Ørum har været både presset og tæt på stress, mens han producerede sit første album med sit band Saveus.

- Der var momenter, hvor jeg sad i studiet hver dag flere måneder uden pauser for at knække koden til pladsen. Der kunne jeg mærke presset, der satte jeg et pres på mig selv, fortæller han, da Ekstra Bladet møder ham ved studiet.

Den første vinder af det danske 'X Factor' forklarer, at det nye album rummer det mørke, der er før lyset, når noget lykkedes.

Han fortæller, at mørket for ham var til stede under processen med at skabe en ny plade. Noget som har betydet, at han i dag er godt tilfreds med det resultat, han sidder tilbage med.

- Nogle gange skal man ud til der, hvor det gør ondt, før at man kan mærke, at det er ægte. Det er for en pris, når man laver sådan et album, man bliver klogere på sig selv, men man skal ud og mærke der, hvor det gør lidt ondt, siger han og fortsætter.

- Jeg er glad for, at jeg har været nede og vende. Albummet handler om at acceptere, at det har en pris at være nede og vende, forklarer han.

Han forklarer at de første sange fokuserede meget på lyset, men at han med den nye plade vil fortælle historien om mørket, der leder op til lyset. Foto: Jonas Olufson
Han forklarer at de første sange fokuserede meget på lyset, men at han med den nye plade vil fortælle historien om mørket, der leder op til lyset. Foto: Jonas Olufson
 
Høje forventninger
For Martin Hedegaard har det især handlet om de forventninger, der har været i form af alle de fans, han ikke vil skuffe.

- Der er mange forventninger, for der er mange fans. Det er specielt vigtigt at tænke på ens fans, derfor kan der også opstå dystre momenter, men når du ikke kan bunde, lærer du mere om dig selv, siger han.

Han vil ikke sige, at han direkte har oplevet stress i forbindelse med produktionen, men det har alligevel været tæt på.

- Stress er en meget voldsom diagnose, jeg har aldrig fået det diagnosticeret, men jeg kan mærke, at jeg har presset mig selv, fortæller ham.

Martin Hedegaard holder begge ben på jorden og er god til at tilbringe tid med familie og venner, mens han samtidig turnerer rundt i Danmark med sin nye plade. Foto: Jonas Olufson
Martin Hedegaard holder begge ben på jorden og er god til at tilbringe tid med familie og venner, mens han samtidig turnerer rundt i Danmark med sin nye plade. Foto: Jonas Olufson
 
Åbner Orange Scene
Og pladen er ikke det eneste nye for Martin Hedegaard. I år skal han for første gang åbne Orange Scene på Roskilde festival.

- Det er en drengedrøm at åbne Orange. Vi har stået og set et utal af koncerter på den scene.

Hvordan har du det med presset over at åbne en så stor festival?

- Jeg har tænkt over presset, men for mig og drengene prøver vi også at forholde os meget til pladen og vi ser altid frem til at spille der, og vi prøver ikke at komplicere det. Vi er spændte og glade, og nervøse på den gode måde. Det skal man næsten også være, fortæller han.

Martin Hedegaard fortæller, at der hurtigt kan gå 'rockstjerne'-liv i den, og det er ikke noget han er interesseret i. Hans manager kalder ham og bandet for det 'sødeste rockband'. Foto: Jonas Olufson

Skærm

Mest læste i flash!