'X Factor'-stjerne truet med tæsk i radioprogram

Radioprogrammet 'Grillfesten & Gæsten' med Sara Bro og den tidligere 'X Factor'-deltager Sigmund Trondheim tog en ubehagelig drejning, da en lytter truede den mandlige vært

Sigmund Trondheim blev truet i radioprogrammet 'Grillfesten & Gæsten'. Foto: Mogens Flindt
Sigmund Trondheim blev truet i radioprogrammet 'Grillfesten & Gæsten'. Foto: Mogens Flindt

Radioværter kan risikere at blive udsat for lidt af hvert. Det måtte den 23-årige Sigmund Trondheim, der blev landskendt i den seneste sæson af 'X Factor' erkende efter en ubehagelig episode i tirsdagens udgave af radioprogrammet 'Grillfesten & Gæsten' på P3, hvor han er vært sammen med Sara Bro.

En meget vred lytter truede nemlig den tidligere 'X Factor'-deltager over telefonen.

- Hej Sigmund. Jeg hamrer dig kraftedeme én på hovedet, mand. Fucking lille luder, mand. Fucking svans!, lød det fra lytteren i programmet, inden Sigmunds medvært Sara Bro afbrød.

- Okay, det gider jeg simpelthen ikke at høre på, det var farvel til..., sagde hun.

Sigmund skal nu tale i stedet for at synge ind i en mikrofon. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 25. jun. 2018 - kl. 18:52 'X Factor'-deltager scorer job i bedste sendetid

Artiklen fortsætter under billedet.

Sara Bro fik nok af den truende lytter i radioprogrammet. Foto: Mogens Flindt
Sara Bro fik nok af den truende lytter i radioprogrammet. Foto: Mogens Flindt
 

Lyst til at anmelde det
Efterfølgende har DR snakket med Sigmund Trondheim, og han ved ikke, hvad skal gøre her efterfølgende.

- Det er jo en trussel, han kommer med. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg vil. For mentalt er jeg helt ligeglad med hans ord. Men jeg har omvendt også lyst til at anmelde det, fordi den slags jo bare ikke er i orden på nogen måde, siger han til DR.

Han mener, at der må være noget galt med lytteren, der svinede ham til på grund af hans seksualitet. Han pointerer, at denne episode er den første ubehagelige efter sin optræden i 'X Factor'.

- Der er noget inde i hans hoved, hjerte eller sjæl, der er helt forskruet, når han har sådan et stort behov for at svine et andet menneske til. Det siger noget om, hvor smalt et sind han har. Og det viser desværre bare, at homofobi stadig lever i bedste velgående, siger sangeren.

Sigmund Trondheim er radiovært på programmet i hele uge 28 sammen med den meget erfarne radiovært Sara Bro, der i flere år har været vært på 'Go' Morgen P3' sammen med Tue Blædel og Tony Scott. Det stoppede dog for nyligt.

Bro, der tidligere har været ramt af brystkræft, er stadig hårdt mærket af forløbet, og hendes læge har derfor advaret hende mod de skæve arbejdstider. Hun ved endnu ikke, hvad hun skal lave efter sommerferien.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar til den ubehagelige episode fra Trondheim, men han er endnu ikke vendt tilbage.

Se også: 'X Factor'-stjerne bliver radiovært: Sådan fik han job på P3

Mest læste i flash!
Hent flere