'X Factor'-vindere går fra hinanden

Bandet Place on Earth er gået i opløsning - i hvert fald for nu

Gruppen tog sejren sammen med deres mentor, Thomas Blachman.

Andreas Kruse, Mille Hassenkam og Kathrine Ørnfelt vandt sidste års udgave af 'X Factor' som gruppen Place on Earth.

De tre unge, der ellers oprindeligt havde stillet op som solister, blev sat sammen til en gruppe af Thomas Blachman og endte altså med at vinde det hele - inklusive en pladekontrakt med Sony.

Men nu er det slut. Det fortæller trioen til Her & Nu.

- Vi er ikke uvenner og har det stadig grineren sammeren. Vi har haft nogle gode oplevelser med at producere ep'en, og er meget glade for det, der har været med 'X Factor', fortæller Mille Hassenkam til ugebladet.

Dermed eksisterede gruppen mindre end et år.

Place on Earth vandt 'X Factor' 2018. Foto: Mogens Flindt
Place on Earth vandt 'X Factor' 2018. Foto: Mogens Flindt

Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 12. aug. 2018 - kl. 22:36 Husker du Blachmans vinder-gruppe?: Har ikke set hinanden i over to måneder

Droppet af pladeselskab
Beslutningen var ikke udelukkende bandets egen. Andreas Kruse fortæller, at de besluttede at gå hvert til sit efter et møde med pladeselskabet Sony.

- De mente ikke, at vi lagde nok energi i projektet, så nu er vi gået hver til sit, forklarer han.

Til Ekstra Bladet fortæller Mille Hassenkam, at gruppen rigtig nok tager en pause fra hinanden i øjeblikket og ikke arbejder sammen med Sony længere, men at hun ikke kan udelukke, at der kommer musik fra gruppen i fremtiden.

De tre unge bandmedlemmer bor da også langt fra hinanden. 22-årige Kruse bor i København ligesom 18-årige Mille Hassenkam, der går i gymnasiet i Valby, mens 20-årige Kathrine Ørnfelt bor i Horsens, hvor hun går i gymnasiet.

Allerede i august var det, som om gassen var gået af Place on Earth-ballonen. I hvert fald kunne Ekstra Bladet konstatere, at gruppen ikke havde slået noget op på deres fælles Instagram-profil i adskillige måneder, og spurgte derfor, om de mon var ved at gå i opløsning.

Dengang svarede Andreas Kruse således:

- Vi er stadig en gruppe. Både af valg, men også af  kontraktmæssige årsager. Det er ikke nu, at det kunne gå i opløsning. Vi må se, hvad der sker bagefter. Det er svært at sige, da de stadig går i gymnasiet, og det fylder meget i deres liv.

Gruppen udgav en ep i oktober.

- Er I også en gruppe, når I har udgivet jeres ep?

- Man har da altid sine overvejelser, og vi lavede jo musik individuelt før, så gør man det også bagefter. Men når man har bundet sig til en kontrakt, så er det også det, man laver, lød det fra Kruse i august.

- Hvor meget kontakt har I til Blachman?

- Det er ikke meget, vi er sammen. Vi har nogle løse aftaler, og vi skal ud på hans speedbåd, men der har virkelig været gang i den. Både for ham og for os.

Se også: Håbløst: 'X Factor'-vindere kikser fælt

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere