YouTube-stjernen Julia Sofia: Jeg har droppet skolen

Guldtuben 2016: - Jeg ville ikke kun gøre det halvt, siger den 17-årige pige, der er nu forfølger sin drøm 100 procent

Ekstra Bladet sender live fra Guldtuben 2016 på lørdag klokken 18.30, hvor 'Årets Youtuber' vil blive kåret - blandt mange andre priser!

Julia Sofia har allerede interviewet flere store sangstjerner på sin YouTube-kanal, der i skrivende stund har mere end 135.000 følgere.

Hun er kun 17 år men lever lige nu fuldtid af at lægge poste videoer med udfordringer, interviews og favorit-makeup produkter og outfits.

Ekstra Bladet mødte teenage-YouTuberen til 'The Voice '16', og her fortalte hun, at der lå en stor beslutning bag ønsket om at ville leve af at poste videoer på YouTube.

Drømmen om YouTube startede da hun gik i 9'ende klasse, og efter hun startede i gymnasiet gik der ikke længe før hun måtte tage en snak med sine forældre om, at hun gerne ville droppe ud.

- Selvfølgelig er det aldrig nemt. Men hvis det føles rigtigt, så er det selvfølgelig altid nemmere. For mig var det, det mest naturlige. Jeg har altid været en skole-pige og elsket at gå i skole og skrive. Men jeg vidste også, at jeg ikke kun ville gøre noget halvt, fortæller Julia Sofia.

YouTuberens forældre var med på ideen, og i dag arbejder hun med video-mediet på fuldtid.

- Det var en fælles beslutning med mine forældre, og de støtter sindssygt meget op omkring det. De ved jo, hvad det indebærer, og de ved, hvor mange projekter jeg har gang, og at jeg ikke bare sidder derhjemme under dynen og laver én video om ugen.

Lige nu har Julia Sofia gang i en masse projekter og hun nyder stadig, at hun kan bruge al sin energi på YouTube.

Se YouTube-stjernen Carla Mickelborg lave en live Q&A med sine fans i videoen nedenunder.

Fra klokken 18.30 lørdag den 24 september er Ekstra Bladet med hele vejen til årets 'Guldtuben'-show, lige fra rød løber til showet er lagt i seng, og alle priserne er uddelt! Kom også med backstage, hvor vi møder aftenens vindere og tabere.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen