Zobel-arving sælger liebhaver-bolig: Vil tjene millioner

Nicolai Zobel regner med at have en avance på næsten fem millioner kroner på salg af lejlighed

Nicolai Zobel (t.h.) købte sin ejerlejlighed af sin far for 3.850.000 kroner i 2015. Foto: Henning Hjorth
Nicolai Zobel (t.h.) købte sin ejerlejlighed af sin far for 3.850.000 kroner i 2015. Foto: Henning Hjorth

Det er store sko, den unge Zobel-arving Nicolai skal fylde ud, hvis han skal nå samme økonomiske niveau som sin far.

Men han er vist godt på vej. 

Den 23-årige herre gør sig for tiden store tanker om at tjene sine første millioner på et lejlighedssalg.

Han satte i går sin ejerlejlighed med beliggenhed i indre København til salg for 8,5 millioner kroner.

Det skriver Se og Hør.

Ekstra Bladets research viser, at han selv købte lejligheden af sin far i 2015 til spotpris gennem en familieoverdragelse, der kostede ham 3.850.000 kroner.

Peter Zobel gav 6,9 millioner kroner for den et par måneder forinden.

Peter Zobel, der gik bort sidste år, er her fotograferet sammen med sin elskede familie i 2009 - Alexander Zobel (t.v.), Nicolai (t.h.) og Henriette Zobel yderst til højre. Foto: Hanne Juul.
Peter Zobel, der gik bort sidste år, er her fotograferet sammen med sin elskede familie i 2009 - Alexander Zobel (t.v.), Nicolai (t.h.) og Henriette Zobel yderst til højre. Foto: Hanne Juul.

Over for Ekstra Bladet fortæller Nicolai Zobel, at han har sat lejligheden til salg, fordi han gerne vil flytte et par kilometer ud fra centrum til Svanemøllen.

- Jeg vil gerne ud i noget nyt, siger Nicolai Zobel kortfattet, da han holder fødselsdag og har gæster.

Nicolai Zobel regner med at få de 8,5 millioner for lejligheden, der rummer fire værelser fordelt på 179 kvadratmeter.

- Det tror jeg faktisk - det ville være helt vildt fedt - og det er nogle gode ejendomsmæglere, der skal sælge den, nå, men jeg bliver nødt til at smutte nu, siger Nicolai Zobel.

Lejligheden bærer præg af Nicolai Zobels passion for jagt, som han har arvet af sin far, og der hænger således trofæer langs stukken hele vejen rundt i stuen, som er en del af det store køkken-alrum.

Desuden har lejligheden altan og walk-in-closet, og der er også adgang til en tagterrasse med udsigt over hovedstaden.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen