Zobel går ind i 'neger'-debatten

Psykolog og tidligere fotomodel Sarah Zobel er ikke helt tilfreds med Søren Espersens udtalelser om andre mennesker

Sarah Zobel melder sig nu i 'neger-debatten'. (Foto: All Over Press)
Sarah Zobel melder sig nu i 'neger-debatten'. (Foto: All Over Press)

De seneste dages ytringer fra folketingspolitiker og Dansk Folkeparti-medlem Søren Espersen har ikke vækket begejstring hos alle, og i koret af modstandere melder psykolog og tidligere fotomodel Sarah Zobel sig.

Se også: Espersen: Jeg kommer til at sige neger igen

Det tilkendegiver hun på Instagram, hvor hun til et billede af Søren Espersen, der torsdag morgen deltager i en debat om, hvorvidt det er okay eller ej at bruge ordet 'neger', skriver:

- Lad nu være, kære Søren Espersen! Respekter dine medmennesker og tænk over, hvilke ord du spytter ud, efterfulgt af hashtaggene #nytid, #tænkdigom og #primitivt.

Søren Espersen kom i vælten, efter at han tirsdag brugte ordet 'neger' i en udtalelse og siden hen bekendtgjorde, at han ikke ville undskylde sit ordvalg i udtalelsen.

På det sociale medie Twitter appellerede Søren Espersen onsdag dog alligevel delvist til forsoning.

- Jeg forstår, at mange er blevet vrede over min anvendelse af ordet neger. Jeg er ked af, hvis jeg skulle have fornærmet. Det var ej tanken, skrev Dansk Folkeparti-medlemmet.

Må man sige neger? Ekstra Bladet har været ude og teste det hos danskerne på gaden

Mest læste i flash!
Hent flere