DR-vært i alarmberedskab: Jeg sover med lyd på telefonen

DR-vært Ask Rostrup skal dække det kommende folketingsvalg - han er mere end klar og har også et par bud på temaer ved valget

Ask Rostrup ruster sig til det folketingsvalg, Lars Løkke Rasmussen skal udskrive inden sommerferien. Foto: Olivia Loftlund
Ask Rostrup ruster sig til det folketingsvalg, Lars Løkke Rasmussen skal udskrive inden sommerferien. Foto: Olivia Loftlund

Siden 2007 har Ask Rostrup dækket valg for DR.

Og igen i år er han klar til at drøne ind til DR Byen og stille skarpe spørgsmål til politikerne, når Lars Løkke Rasmussen udskriver valg.

- Jeg sætter valget til at blive udskrevet medio marts til primo april, lyder buddet fra den 52-årige DR-vært.

Hele Ask Rostrups hverdag er påvirket af konstant at skulle være up to date, når det gælder politikerne og deres debatter, og han er bestemt også klar, når beskeden om valget tikker ind på telefonen.

- Jeg sover med lyd på telefonen. Og jeg får højst sandsynligt beskeden, inden jeg går i seng, eller som det første, når jeg står op om morgenen. Og så rykker jeg! siger Ask Rostrup, der ser frem til at forberede danskerne på det kommende valgs største temaer.

- Det betyder ubeskriveligt meget for mig, at jeg kan få lov at få følelsen af at gå hjem fra arbejde og føle, at nu er der nogen, der er klædt bedre på til at træffe et bedre valg.

- Hvis der er nogen, der qua det, jeg har været med i, synes, at nu er de blevet rustet til snakken om valget, så føler jeg, at det her fag giver mere mening end noget andet, jeg kunne finde på at lave, fortæller Ask Rostrup.

Ask Rostrup vil stå klar i studiet, når valget skal dækkes live i DR Byen. Foto: Olivia Loftlund
Ask Rostrup vil stå klar i studiet, når valget skal dækkes live i DR Byen. Foto: Olivia Loftlund

Se også: DR hyrer eks-minister som vært

Sundhedsreformen og klima

Når skjorten er strøget, og partiernes formænd står klar i studiet, er valget for alvor skudt i gang.

- Den dag, valget bliver udskrevet, bliver der angiveligt holdt et pressemøde. Og den dag, valget bliver udskrevet, der ved jeg, at jeg skal være vært ved en partilederrunde. Her skal vi have sat scenen for, hvad det er for en valgkamp, vi skal i gang med, siger Ask Rostrup, der forudser et par temaer, som angiveligt vil ligge lige til højrebenet for politikerne.

- Klima, sundhed og EU. Det er meget fleksibelt. Alt efter hvad statsministeren har sagt, da han udskrev valget. Her har han allerede forsøgt at sætte en ramme for valget indholdsmæssigt. Mette Frederiksen vil også forsøge at sætte sin ramme. Det vil alle partilederne. Og så skal jeg så prøve at sætte en fælles ramme, vi kan snakke om i en time.

- Regeringen præsenterer lige nu en kæmpe reform i henhold til det danske sundhedsvæsen. Det tror jeg kommer til at fylde. Så tror jeg, at klima og natur kommer til for første gang at fylde. De unge er sindssygt optagede af klima, og derfor tror jeg ikke, der er nogen politikere, der går igennem det her valg uden at forholde sig klart til det. Det bliver måske den første valgkamp, hvor klima kommer til at fylde en hel del, siger Ask Rostrup.

Det er første gang i år, at Asks egen søn også skal afgive sin stemme ved valget. Foto: Olivia Loftlund
Det er første gang i år, at Asks egen søn også skal afgive sin stemme ved valget. Foto: Olivia Loftlund

114 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere