Ekskone har netop forladt Langbergs hjem: - Vi savner ham

Jesper Langberg døde omgivet af sine tre ekskoner

Jesper Langberg var tidligere gift med kollegaen Susanne Heinrich, der var ved sin tidligere mands dødsleje. Foto: Ritzau Scanpix
Jesper Langberg var tidligere gift med kollegaen Susanne Heinrich, der var ved sin tidligere mands dødsleje. Foto: Ritzau Scanpix

Selv om Jesper Langberg var skilt fra sine tre ekskoner, så var de alle sammen, da døden indhentede den folkekære skuespiller.

Matador-stjernen døde lørdag efter kort tids sygdom, 78 år gammel, fortæller et af hans tre børn, datteren Kristina Langberg, til Ritzau.

Se også: Skuespiller Jesper Langberg er død

Han døde hjemme omgivet af alle sine tre ekskoner, skuespillerinden Susanne Heinrich, designeren Hanne Mørup og skuespillerinden Eva Jensen.

Ekstra Bladet har talt med 74-årige Susanne Heinrich, som netop har forladt Jesper Langbergs hjem.

Susanne Heinrich fotograferet i 2013. Foto: Bo Nymann / Ritzau Scanpix
Susanne Heinrich fotograferet i 2013. Foto: Bo Nymann / Ritzau Scanpix
 

- Susanne Heinrich, må jeg kondolere over tabet af Jesper, der som bekendt også var højtelsket af sit store publikum. Kunne du give os et par mindeord?

- Helst ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er netop kommet tilbage. Det, jeg kan sige er, at vi savner ham, vi savner ham, siger Susanne Heinrich, som blandt andet har medvirket i serierne 'Huset på Christianshavn' og julekalenderen 'Brødrene Mortensens jul'.

Se også: Besøgte Langberg for nyligt: - Jeg er sindssygt ked af det

Susanne Heinrich har siden 1989 været gift med skuespilleren Peter Schrøder. Hendes første mand var Jesper Langberg, som hun i sidste halvdel af 1960erne fik to børn med.

Rollen som Kristen Skjern i 'Matador' gjorde for alvor Jesper Langberg verdensberømt i Danmark, men gennembruddet kom meget tidligere.

Det var i 1965, hvor han spillede med i 'Flådens friske fyre', 'Pigen og millionæren' og 'Een pige og 39 sømænd'.

Jesper Langberg blev nærmest født ind i skuespilfaget. Han var søn af skuespillerne Sigurd og Karna Langberg, mens hans storebror var den kendte skuespiller og instruktør Ebbe Langberg, som døde i 1989.

Jesper Langberg som Kristen Skjern i  'Matador'. Foto: Jan Bergman/Ritzau Scanpix Kendte Ikke et spildt sekund

Et liv med hash og sprut
Den folkekære skuespiller havde dog som mange andre problemer med de vilde fester. Han understregede i sin selvbiografi, at han kun var påvirket på scenen en enkelt gang, men samtidig beskrev han et hårdt liv fyldt med sprut og stoffer.

Skuespilleren blev en aften så dårlig under en teaterforestilling, at han må indlægges på Rigshospitalet, hvor lægerne konstaterer, at hans bugspytkirtel har taget alvorlig skade af druk.

Han blev dog rådet af en ung, unavngiven læge til at prøve at ryge hash i stedet for. Det gjorde, at han kunne forblive ædru de næste fem år. i biografien skriver han:

’Sådan har det været med os Langberg-mænd: Vi har alle haft et godt øje til alkohol, men vi har passet vores værksted’

Det kan du læse mere om her.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var først i 2013, at den aldrende skuespiller trak sig fra de skrå brædder. Foto: Jesper Mortensen
Det var først i 2013, at den aldrende skuespiller trak sig fra de skrå brædder. Foto: Jesper Mortensen

Undervejs i sin karriere er Jesper Langberg blevet tildelt en lang række af priser.

I 1968 fik han en Bodil-statuette for bedste hovedrolle for sin rolle i 'Sådan er vi alle'.

I 1993 fik han tildelt endnu en Bodil-statuette. Denne gang for bedste birolle i filmatiseringen af bogen 'Det forsømte forår'. I 2014 modtog han en Æres-Bodil for sin karrieres lange bidrag til dansk film.

I 2013 trak den ranglede og engang rødhårede skuespiller sig tilbage fra skuespilfaget efter sin 50- års jubilæumsforestilling 'Kærestebreve' på Folketeatret.

Samme år udgav han erindringsbogen 'Ikke et sekund spildt', hvor han blandt andet fortalte om sine oplevelser og drømme samt kampe med forventninger såvel som misbrug.

Blå Bog - Jesper Langberg

Skuespiller Jesper Langberg tog lørdag formiddag afsked med livet efter kort tids sygdom.

Han var omgivet af sine tre tidligere koner, oplyser hans datter Kristina Langberg til Ritzau.

Navn: Jesper Langberg.

Født: Frederiksberg 20. oktober 1940.

Uddannelse:

*1962-1965: Blev uddannet skuespiller på Det Kongelige Teaters Elevskole.

Civilstand: Han har været gift med Susanne Heinrich, Hanne Mørup og Eva Jensen, men boede frem til sin død alene. Han efterlader sig tre børn.

Karriere:

* Jesper Langberg har medvirket i et hav af danske film. Langberg fik sine første roller i 1965 i film som 'Flådens friske fyre', 'Pigen og millionæren' og 'Een pige og 39 sømænd'.

* I 1968 blev han tildelt en Bodil for sin hovedrolle i filmen 'Sådan er de alle'. I 1994 fik han endnu en for bedste birolle i 'Det forsømte forår', og 20 år senere fik han en Æresbodil for sit bidrag til den danske filmscene.

* Mange vil også huske Jesper Langberg for sin rolle som bankdirektøren Kristen Andersen-Skjern i serien 'Matador'.

* Jesper Langberg medvirkede i de senere år i film og serier som 'Kongekabale', 'Kandidaten' og 'Sommer' inden han trak sig tilbage i 2013.

Kilder: Ritzau og danskefilm.dk

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere