5-stjernet dansk film: Måske skal verdenshistorien skrives om

I 'Cold Case Hammarskjöld' argumenterer Mads Brügger overbevisende for, at FN's generalsekretær Dag Hammarskjöld blev myrdet i 1961

Se traileren her:

'Cold Case Hammerskjöld'. Instr.: Mads Brügger. 128 min. premiere 7. februar i udvalgte biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: To danske film kæmper om priser på prestigefyldt festival

'Dette kan enten være verdens største mordmysterium eller verdens mest idiotiske konspirationsteori. Hvis sidstnævnte er tilfældet, beklager jeg dybt.' Ordene kommer fra en hvidklædt Mads Brügger, der dikterer dem til sin sorte, kvindelige sekretær på et hotelværelse i Angola. Et af de der typisk ironisk, distancerende greb, der tidligere har kendetegnet dokumentaristen Brügger i film som 'Det røde kapel' og 'Ambassadøren'.

Men også en facade, der åbenlyst krakelerer undervejs, hvilket gør 'Cold Case Hammarskjöld' til Brüggers mest tilfredsstillende og tankevækkende film indtil videre. Den har da også netop modtaget juryens pris ved den prestigefyldte Sundance Film Festival.  

Se også: Radio24syv tvinges til at flytte

Historien - der er lige så speget, som den er kompliceret - er meget kort fortalt den, at Brügger i 2011 læser en artikel i avisen The Guardian, skrevet af den svenske efterforsker Göran Björkdahl, der sætter store spørgsmålstegn ved Dag Hammarskjölds død i 1961.

Hammarskjöld var generalsekretær i FN og kæmpede en stædig kamp for de mange nye selvstændige lande i Afrika, hvilket var en torn i øjet på gamle kolonimagter som England og Belgien. Samt ikke mindst de minekompagnier, der tjente styrtende med penge i Afrika.

Hammarskjöld omkom (sammen med 15 andre) ved et flystyrt i Ndola i det nuværende Zambia (dengang ved grænsen mellem Congo og Rhodesia). Flystyrtet var allerede i samtiden omgærdet af en del debat, men blev henlagt som en pilotfejl. Björkdahl argumenterer i førnævnte artikel for, at der var tale om et koldblodigt mord.

Det er den teori, som det meget umage par Björkdahl og Brügger, sætter sig for at kulegrave. 

Frederik Cilius og Rasmus Bruun jagter den store gevinst i Kina i den såkaldte komedie 'sankt bernhard Syndikatet'. Foto: Jonas Berlin Filmanmeldelser - 9. maj. 2018 - kl. 12:17 TÅKRUMMENDE! Den mest mislykkede danske film i årevis

Uden at komme nærmer ind på detaljerne, så lad os bare konstatere, at de argumenterer ganske overbevisende for, at Hammarskjölds fly blev skudt ned af den paramilitære organisation SAIMR (South African Institute of Maritime Research). Det i sig selv er jo ganske sensationelt. Men rejsen ind i mørkets hjerte stopper ikke her.

For undervejs får de også underretninger om, at selvsamme SAIMR stod bag udbredelsen af  hiv-virus under dække af vaccineprogrammer i et forsøg på decimere den sorte befolkning. Hvis sidstnævnte er sandt, er der jo tale om forsøg på folkemord.

Lad mig sige det sådan, at jeg efter at have set 'Cold Case Hammarskjöld', er ret overbevist om, at Hammarskjöld blev offer for et komplot, mens hiv-historien indtil videre mest har karakter af uhyrlige påstande. Der bliver dog heldigvis gravet videre i sagen. Så filmen er måske både afdækning af et mordmysterium samt en knap så velunderbygget konspirationsteori.

Se også: Radiokrig: 'Smarte københavnere' sparkes til Jylland

Så vidt substansen. Hvilket i sig selv er vildt nok. Men også som filmoplevelse er 'Cold Case Hammarskjöld' usædvanlig godt skruet sammen. Som tidligere nævnt starter Mads Brügger med at stille op som figuren 'Mads Brügger' tilsat diverse koloniherreklicheer, men efterhånden som sagen eskalerer, falder paraderne, hvilket i den grad klæder fortællingen.

Kunstgrebet med de to sorte kvindelige sekretærer er også en lille genistreg, da de fungerer som seernes advokater undervejs med opklarende spørgsmål og tvivlende kommentarer i den meget indviklede fortælling.

Så ubetinget Brüggers bedste film til dato. Måske den ligefrem betyder, at verdenshistorien skal skrives om?

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere