Anders Matthesen har gjort det igen: En ny klassiker er født

'Ternet Ninja' er endnu et imponerende pletskud fra komikeren, der blot synes at blive skarpere og skarpere med årene

Se traileren her:

'Ternet Ninja'. Instr.: Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen. 82 min. Premiere 25. december over hele landet.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Anders Matthesen jubilæumsshow 'Anden 25' blev set af 89.000 i Royal Arena og Boxen. Foto: Morten Rygaard Danske kendte - 17. dec. 2018 - kl. 05:59 Det er han god for

Makkerparret Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen skabte i 2004 en moderne (børne)filmklassiker med 'Terkel i knibe', der trods (eller måske netop på grund af) sin bevidst grænseoverskridende karakter blev en kæmpesucces, der stadig giver genlyd. Nu har Matthesen og Christoffersen igen slået deres krøllede hjerner sammen om en børnefilm baseret på Matthesens egen bog 'Ternet Ninja'.

Og lad os bare slå det fast med det samme: En ny klassiker er født. 

Se også: Andens jubilæumsshow: Ren triumf i Royal Arena

Stregen er langt hen ad vejen den samme, og Matthesen lægger på imponerende vis igen stemmer til alle på nær de to hovedpersoner Aske (Alfred Bjerre Larsen) og Jessica (Emma Sehested Høeg). Aske er tilmed Terkels fætter, og vi møder såmænd også både onkel Stewart og Arne Nougatgren undervejs, lige som humoren i dén grad hører til i den grovkornede ende af spektret.

Alligevel er 'Ternet Ninja' langtfra en slags 'Terkel i knibe 2', da den trods den barske tone har noget så gammeldags som en morale. Der kort og godt handler om, at man indimellem bliver nødt til at tage ansvar for sit eget liv, og der er noget, som er rigtigere og vigtigere end noget andet. Det er vel ikke den værste ballast, man kan udstyre sine poder med.

Se også: 'Anden' efter Kim Larsens død: Det er usmageligt

I en af filmens tidlige scener ser vi den thailandske børnearbejder Quang blive tæsket ihjel, da han på grund af træthed kommer til at sy en ninjadukke ud af et eksklusivt ternet tørklæde, der tilhører fabrikkens danske ejer, Philip Eberfrø. Så er vi ligesom i gang.

Titlens ternede ninja - der viser sig at være besjælet - havner ved et tilfælde hos sømanden Stewart, som tager den med hjem til sin nevø Aske, der bor sammen med sin lidt irriterende velmenende mor og sin meget irriterende stedbror Sune og stedfar, Jørn.

Aske går i syvende klasse, men er forelsket i Jessica, der går i ottende. Allerede dér er det op ad bakke. Aske bliver tillige mobbet af Glenn, men måske den ternede ninja kan hjælpe Aske med begge problematikker, hvis altså lige Aske vil hjælpe dukken med dennes mission. Der viser sig at være blodhævn over Philip Eberfrø.

Film - 24. sep. 2018 - kl. 14:00 'Anden' løfter sløret for sin nye film

Hvordan det går, må man selvfølgelig selv tage ind og se, men vi kan godt slå fast, at man er knaldgodt underholdt i samtlige 82 minutter, og den korte spilletid er spændt til bristepunktet med fremragende karakterer, brillante observationer, rammende replikker og bramfri komik. Det hele er gennemsyret af det store menneskelige overskud, der også prægede Andens nylige 25-års jubilæumsshow. Der er ikke (længere) tale om provokation for provokationens egen skyld, men for at nå frem til nogle væsentlige pointer omkring den måde vi gebærder os på over for både os selv og hinanden her i tilværelsen.

Det er lige så intelligent, som det er sjovt. 'Ternet Ninja' er ubetinget den bedste danske familiefilm siden - nå ja, 'Terkel i knibe'. Den primære målgruppe er måske nok dem, der er på alder med historiens hovedroller, men deres ældre søskende, forældre og bedsteforældre vil med garanti også få en hel masse med hjem. Man behøver såmænd ikke engang have børn som undskyldning for at indløse billet. Kvalitet af denne kaliber overskrider altid enhver segmentbegrænsning. De mindste bør dog nok skånes for de barske realiter nogle år endnu.

117 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!