Anmeldelse: Boksefilm uden punch

Jake Gyllenhaal kæmper forgæves mod forudsigeligheden i 'Southpaw'

Se traileren til 'Southpaw'

 
Southpaw . Instr.: Antoine Fuqua. Premiere i 51 biografer d. 20. august 2015

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Jake Gyllenhaal har efterhånden markeret sig som en af sin generations mest vidtfavnende og karismatiske skuespillere, og en sådan skal selvfølgelig også have sin egen boksefilm.

Gyllenhaal gør det da også overbevisende med klassisk method-acting som Billy 'The Great' Hope, der bogstavelig talt har kæmpet sig op fra en opvækst på et børnehjem i Hell's Kitchen til at blive verdensmester i boksning. Gennem alle årene har Maureen (Rachel McAdams) stået trofast ved hans side, og det eneste der for alvor betyder noget for den uartikulerede og brutale fighter er hende og datteren.

Jake Gyllenhaal trænede intensivt i fem måneder for at opnå den krop, han har i filmen. (Foto: All Over) Filmnyheder - 25. jul. 2015 - kl. 00:21 Værsgo piger: Jake Gyllenhaal med drømmekrop

Mister alt
Så han går selvfølgelig helt ned med flaget, da hun bliver dræbt, og mister alt – inklusive licensen til at bokse og retten til samvær med sin datter, der havner i det offentliges varetægt. Men med hjælp fra træneren Tick (Forest Whitaker) får han langsomt stablet en ny titelkamp på benene. Hvordan det ender, kan man jo så prøve at gætte sig til.

Gyllenhaals rolle synes skræddersyet til en Oscar-nominering (når han nu sidste år blev så skammeligt forbigået for sin rolle i 'Nightcrawler'), og håndværket – inklusive de mange boksescener – er i det hele taget solidt hele vejen igennem. Budgettet og ambitionerne fejler bestemt ikke noget.

Se også: Anmeldelse: En skarptskåren thriller

Forudsigeligt
Desværre formår instruktøren Antoine Fuqua, der mestendels har gjort det i anonyme actionfilm, ikke at løfte Kurt Sutters forudsigelige manuskript ud af skabelonerne, og 'Southpaw' ender desværre som en fluevægtsversion af 'Raging Bull', der stadig står som boksefilmen over dem alle.
(Gen)se hellere den i stedet.

Southpaw . Instr.: Antoine Fuqua. Medv.: Jake Gyllenhaal, Forest Whitaker, Rachel McAdams, Naomie Harris m.fl. 124 min. Premiere i 51 biografer

5 kommentarer
Vis kommentarer