Anmeldelse: Depression i børnehøjde

’Inderst inde’ kan ikke måle sig med Pixars allerbedste, men byder stadig på begavet kvalitetsunderholdning

Se traileren til 'Inderst Inde' her.

 
'Inderst inde'. Instr.: Pete Docter. Premiere landet over 27. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Instruktøren Pete Docter har tidligere stået bag ’Monsters Inc.’ samt en af Pixars allerbedste film – hvilket som bekendt ikke siger så lidt – mesterværket ’Op’. Så man kan godt tillade sig at have høje forventninger om indholdsmæssig begavet og visuelt veloplagt familieunderholdning i forbindelse med den aktuelle ’Inderst inde’.

Som heldigvis bliver indfriet langt hen ad vejen. ’Inderst inde’ er udadtil fortællingen om den 11-årige Riley, der grundet farens arbejde må flytte fra Minnesota til San Francisco, hvilket resulterer i, at hun får en depression.

Se også: Anmeldelse: Big Hero 6 og de søde superhelte

Umiddelbart svært stof at formidle i børnehøjde, men genistregen i ’Inderst inde’ er at den tager os med ind i kontrolrummet – altså Rileys bevidsthed – hvor vi følger de fem personificerede sindstilstande Glæde, Triste, Frygt, Vrede og Afsky, der i samklang styrer begivenhedernes gang. Altså ind til Glæde og Triste bliver suget ind i Rileys underbevidst og der kun er Frygt, Vrede og Afsky tilbage – så har vi balladen.

Vi kommer også omkring erindringens væsen, drømmenes betydning, fantasiens ditto og dannelsen af identiteten. Blandt andet. Alt sammen fortalt med både psykologisk indsigt og pædagogisk sans så de fleste kan være med. På bundlinjen står, at Triste skal have lov til at være med i dannelsen af et helt menneske – den opgave kan Glæde ikke klare alene. Hvilket jo både er sandt og sympatisk.

Se også: Disney bekræfter: Ny Toy Story-film på vej

Der er altså rigtig meget at glæde sig over i ’Inders inde’, men at den alligevel ikke havner på min personlige Pixar Top Fem (’Find Nemo’, ’’Op’, ’De Utrolige’ ’Wall-E’ og ’Ratatouille’ i nogenlunde den rækkefølge) skyldes at animationen ind i mellem bliver lige lovlig nuttet nok til mig - ikke mindst Glæde er i Cecilie Stenspils kække, danske version grænseløst irriterende – samt en lille tendens til ’disneyficering’, som man ikke finder i Pixars førnævnte stjernestunder.

Men trods indvendingerne er ’Inderst inde’ stadig et oplagt og anbefalelsesværdigt mål for hele familien. Måske fraset de allermindste, der nok hurtigt bliver hægtet af begivenhederne.

Danske stemmer: Cecilie Stenspil, Lisbeth Wulff, Anders Bircow, Jesper Christensen m.fl. 102 min.

0 kommentarer
Vis kommentarer