Anmeldelse: Gryntende og genial

Veteranen Mike Leigh har lavet et fremragende portræt af den banebrydende maler J.M.W. Turner

Timothy Spall vandt prisen som 'bedste mandlige skuespiller' i Cannes, for sin fremstilling af den excentriske, engelske kunstmaler Turner. (Foto: SF Film)
Timothy Spall vandt prisen som 'bedste mandlige skuespiller' i Cannes, for sin fremstilling af den excentriske, engelske kunstmaler Turner. (Foto: SF Film)

 
Mr. Turner. Instr.: Mike Leigh. Premiere d. 1. januar 2015 i ni biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Den engelske kunstner Joseph Mallord William Turner (1775 – 1851) bliver ofte betegnet som 'lysets maler', og veteranen Mike Leigh lader ham da også udsige replikken 'Solen er gud!' på sit dødsleje i sin fremragende og bestemt ikke synderligt smigrende portrætfilm om manden, hvis kunstneriske geni var nogenlunde omvendt proportionalt med hans sociale færdigheder.

Turner kom fra relativt beskedne kår (faren var barber og parykmager) og opvoksede hos en onkels familie efter først lillesøsterens død og moderens efterfølgende indlæggelse grundet sindslidelse.

Turner var autodidakt og begyndte at udstille (og sælge) sine kultegninger som 13-årig og allerede som 14-årig blev han optaget på det fornemme Royal Academy of Arts. Modsat mange andre opnåede han både berømmelse og rigdom i sin samtid, selv om han egentlig ikke var meget for at sælge sine billeder.

Knarvorn
Den historie foldes dog kun meget sporadisk ud i Leighs portræt, der i stedet koncentrerer sig om de sidste 25 år af Turnes liv, hvor den i forvejen excentriske kunstner bliver endnu mere knarvorn og kantet i kølvandet på farens død, og helst kommunikerer med omverdenen via gryntelyde i det omfang, det nu er nødvendigt. Og ivrigt med sine stedse mere frie penselstrøg foregriber både impressionismen og ekspressionismen.

Han syntes at trives bedst, når han strejfer alene om i landskaberne på jagt efter lyset (på et tidspunkt lader han sig surre fast til en skibsmast under en snestorm, for bedre at kunne overvære det spektakulære skue), og de kvindelige bekendtskaber efterlades som stive pensler efter endt brug.

Givende forhold
Det gælder ikke mindst elskerinden Sarah Danby (Ruth Sheen), med hvem han får to døtre, som han dog aldrig vedkender sig hverken følelsesmæssigt eller offentligt, samt husbestyrerinden Hannah (Dorothy Atkinson), hvis underdanighed udnyttes på det groveste.

Hen mod slutningen af sit liv får han dog noget, der minder om et gensidigt givende forhold til elskerinden Sophia Boot (Marion Bailey), som også er sammen med ham, da han dør.

'Mr. Turner' er med andre ord endnu en variant af fortællingen om den geniale kunstner, der var amatør som menneske, men absolut af den mere sobre slags – hvilket her skal fortås som en ros.

Fuldt fortjent
Leigh hverken udleverer eller forvarer Turner entydigt, men lader konklusionerne være op til beskueren selv. Og den evige birolle-skuespiller Timothy Spall er intet mindre en fænomenal som Turner, hvilket da også fuldt fortjent indbragte ham en pris som 'bedste mandlige skuespiller' i Cannes. Og lur mig, om den ikke snart bliver fulgt op af en Oscar-nominering i samme kategori.

En anden hovedattraktioner er fotografen Dick Popes billeder, der uden at det bliver kitschet, på fornem vis lader sig inspirere at Turnes lærreder, samt de præcise og meget naturalistiske miljøbeskrivelser, der vitterlig føles som at være der selv.

Der er med andre ord ikke en eneste falsk tone undervejs i de 149 minutter, hvis adstadige tempo blot er en endnu en del af attraktionen.

Mr. Turner. Instr.: Mike Leigh. Medv.: Timothy Spall, Dorothy Atkinson, Marion Bailey, Paul Jesson m.fl. 149 min. Premiere i ni biografer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere