Anmeldelse: Hacker-film er helt godnat

Instruktør Michael Mann skuffer gevaldigt med cyberthrilleren 'Blackhat'

Michael Mann plejer godt at kunne levere spændingsvaren, men noget er gået helt galt denne gang. (Foto: UIP)
Michael Mann plejer godt at kunne levere spændingsvaren, men noget er gået helt galt denne gang. (Foto: UIP)

 
Blackhat. Instr.: Michael Mann. Premiere torsdag d. 15. januar 2015 i 42 biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Jeg ved ikke, om den ellers så driftssikre instruktør Michael Mann har fået en hjerneblødning eller lignende.

I hvert fald er der gået et eller andet helt galt i forbindelse med cyberthrilleren 'Blackhat', der uden tvivl er Manns værste film i årtier.

Muskelmanden Chris Hemsworth – som vi bedst kender som Thor i diverse Marvel-filmatiseringer – spiller en fængslet superhacker, der får mulighed for strafnedsættelse, hvis han hjælper den amerikanske (og ikke mindst den kinesiske) regering med et hackerangreb på først et kinesisk atomkraftværk og så den amerikanske børs.

Flad romance
Og så bliver der ellers skrevet kedelige koder på livet løs, afløst af håbløst bedagede filmture ind i computernes kredsløb og masser af rutineaction – tilsat en flad romance og lidt ultravold.

Fantasiløst
Det er faktisk så klodset og fantasiløst udført – uden antydning af substans eller selvstændig tænkning – at man næsten ikke forstår, at det er Mann, som er afsender på skidtet. Bevares, den tekniske side af sagen er skam højglanspoleret, men hvad hjælper det, når resten er helt håbløst og stereotypt?

132 alenlange minutter, du aldrig får igen.

Blackhat. Instr.: Michael Mann. Medv.: Chris Hemsworth, Wang Leehom, Tang Wei, Viola Davis m.fl. 132 min. Premiere i 42 biografer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere