Anmeldelse: Knæfald for købekonen

'Rosita' er en mærkværdig blanding af melodrama og vandede vittigheder

Se trailer til 'Rosita'

 
'Rosita'. Instr.: Frederikke Aspöck. Premiere d. 16. april 2015

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der er desværre oceaner af mislyde ved kysten i trekantsdramaet 'Rosita', som har instruktion af Frederikke Aspöck og manuskript af den garvede Kim Fupz Aakeson.

Filmen tager sit udgangspunkt i et gråmeleret fiskermiljø et ikke nærmere defineret sted i provinsen. Mor er lige død, og far Ulrik (Jens Albinus) savner en varmblodig kvinde i sit liv. Den hjemmeboende søn Johannes (Mikkel Boe Følsgaard) har problemer med at hengive sig til kæresten og frisøren Maja (Julie Agnete Vang Christensen).

Se også: Arvingerne-stjerne: Det er skønt at være far

Banal blindgyde
Tilværelsen for de to følelsesmæssigt impotente mænd vendes dog op og ned, da Ulrik erhverver sig en velfriseret købekone fra det eksotiske Filippinerne, den yndige Rosita (Mercedes Cabral).

Hun bliver straks parcelhusets nye selskabsdukke og sætter gang i intrigerne mellem far og søn. Hvor Fupz Aakesons manus flere steder synes at have et satirisk, komisk blik på konflikterne mellem Johannes og Ulrik, så satser Aspöck hele butikken på, at vi skal føle-føle noget for de tre involverede.

Men hverken Boe Følsgaard, Albinus eller den kønne Mercedes Cabral kommer ud over rampen, og 'Rosita' svinger konstant som et pendul mellem det halv-morsomme og det melodramatiske.

Miseren ender derfor ærgerligt nok i en noget banal blindgyde og helt blottet for pointer.

Danica Curcic, Ghita Nørby og Paprika Steen er alle blændende i centrum af 'Stille hjerte'. Foto: Rolf Konow Filmmagasinet - 12. nov. 2014 - kl. 21:00 Anmeldelse: Bille Augusts bedste film i mange år

Opskruet tempo
I et opskruet fortælletempo ville det have klædt 'Rosita' at stoppe op og trække vejret i ny og næ for at skabe rum for indlevelsen. Men nej – vi skal hele tiden hurtigt videre. Og helt elementært kæmpede jeg en brav kamp for at købe præmissen om, at Jens Albinus skulle være far til Mikkel Boe Følsgaard. Når kameraet fanger deres ansigter i nærbilleder, ligner de mere jævnaldrende klassekammerater end to mænd med familiemæssige relationer.

Efter 95 minutter er hovedpersonerne færdige med at snøfte og råbe. I filmens sidste billeder forsvinder Mikkel Boe Følsgaard ud af billedet i sin lille, gule bil. Har han mon kurs mod Grønnegården for at indspille tredje sæson af 'Arvingerne'?  Det håber jeg!

Se også: Arvingerne-stjerne: En drøm at spille Kim Vilfort

'Rosita'. Instr.: Frederikke Aspöck. Medv.: Mikkel Boe Følsgaard, Jens Albinus, Mercedes Cabral m.fl. 95 min. Premiere over hele landet d. 16. april 2015

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!