Anmeldelse: Kunst eller kitsch

Tim Burtons 'Big Eyes' er desværre en traditionel og noget uvedkommende filmoplevelse

Christoph Waltz og Amy Adams i Tim Burtons 'Big Eyes', der tager afsæt i virkelige begivenheder. (Foto: Scanbox)
Christoph Waltz og Amy Adams i Tim Burtons 'Big Eyes', der tager afsæt i virkelige begivenheder. (Foto: Scanbox)

 
Big Eyes. Instr.: Tim Burton. Premiere d. 5. marts 2015 i 27 biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Tim Burtons to forrige film, den fjollede gyserkomedie 'Dark Shadows' og den animerede genbrugs-sag 'Frankenweenie', var præget af træthedstegn, hvor Burtons særegne billedsprog ikke kunne overdøve manglen på egentlige nye ideer.

Måske har Burton derfor i et forsøg på at flytte sig på nær et par enkelte scener droppet den visuelle ekstravagance oven i købet med en fortælling baseret på virkelige begivenheder. Det er der desværre kommet en ret ordinær film ud af.

Historien er som sådan godt nok. Det er beretningen om den fraskilte kunstmaler Margaret (Amy Adams), der for at kunne forsørge sig selv og sin datter gifter sig med den charmerende og storskrydende ejendomsmægler og (tilsyneladende) amatørmaler Walter Keane (Christoph Waltz).

Eksplosivt
Via mere eller mindre tilfældige omstændigheder bliver Margarets værker opfattet som lavet af Walter, der soler sig i opmærksomheden, som vokser eksplosivt. Faktisk bliver Margaret/Walters kitschede billeder af lidende børn med store sørgmodige øjne i 1960'erne både et nationalt fænomen og en veritabel industri, som anmelderne foragter og publikum elsker. Ikke mindst fordi Walter er en rigtig dygtig sælger.

'Big Eyes' rummer således mange interessante problemstillinger både om kvindens rolle i den mandsdominerede kunstverden – som blev så strålende belyst i Siri Hustvedts seneste roman 'Den flammende verden' – og forskellen mellem elitær og folkelig kunst. Men Burton vælger desværre at skøjte let og elegant hen over de mere generelle spørgsmål til fordel for et ret banalt ægteskabsdrama.

Dumt svin
Han er grundlæggende et dumt, småpsykopatisk, opmærksomhedshungrende svin, mens hun er et spagfærdigt offer, der først får mod til at afsløre fupnummeret, da hun efter skilsmissen finder trøst hos Jehovas Vidner.

Adams gør det som sådan glimrende og får det optimale ud af sin rent psykologisk noget tyndt skrevne figur, og Waltz er som altid underholdende på et lærred, men mangler stadig at vise, at han for alvor kan bibringe tyngde til en rolle ud over det manierede eller karikerede.

Burton formår heller ikke at formidle sin fascination af Keanes generiske, sentimentale billeder, og man har derfor som tilskuer svært ved at investere noget i personerne, så 'Big Eyes' ender som en overraskende traditionel og lidt uvedkommende filmoplevelse.

Big Eyes. Instr.: Tim Burton. Medv.: Amy Adams, Christoph Waltz, terence Stamp, Danny Houston m.fl. 104 min. Premiere d. 5. marts 2015 i 27 biografer

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere