Anmeldelse: Mat film om skak og storpolitik

'Pawn Sacrifice – sidste træk' bærer præg af et noget overfladisk manuskript

Se traileren til 'Pawn Sacrifice - sidste træk'

 
Pawn Sacrifice – sidste træk. Instr.: Edward Zwick. Premiere d. 17. september 2014

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Nu synes skak måske ikke at være det mest filmegnede spil, men at det godt kan lade sig gøre at fremstille det dramatisk, så man eksempelvis i Steven Zaillians 'Searching for Bobby Fischer' (1993).

Det lykkes desværre ikke instruktøren Edward Zwick ('Blood Diamond', 'Den sidste samurai' m.fl.) at få samme greb om det taktiske spil, og det lykkes desværre heller ikke helt skuespilleren Tobey Maguire at få naglet den aparte stormester Bobby Fischer. Ikke fordi han ikke prøver ihærdigt, men han lades desværre noget i stikken af et overfladisk manuskript.

Filmen starter med 12 nyhedsklip fra 1972 i sort-hvid, der alle fortæller den samme historie om amerikaneren Bobby Fischer, der er udvandret fra en skakdyst mod russeren Boris Spasskij (Liev Schreiber) i Reykjavik. Så har vi vist forstået, at det er en verdensomspændende nyhed, uden at vi egentlig er blevet meget klogere. Hvilket er ganske symptomatisk for 'Pawn Sacrifice – sidste træk'.

Spoler tilbage
Vi spoler nu tilbage og får en gennemgang af Fischers baggrund og opvækst: Højt begavet, socialt inkompetent (i dag havde han nok fået en diagnose), fraværende far, en mor, som har nok i sit eget liv. Fischer er god til at spille skak og dårlig til alt andet.

Derudover er han paranoid, misogyn og antisemit. Med andre ord ikke nogen elskelig karakter. Hvilket han selvfølgelig heller ikke behøver at være.

Men filmen fokuserer primært på freaken Fischer med heftige klip og en hysterisk lydside uden egentlig at give os en dybere psykologisk forståelse af manden.

Det bliver ren overflade og punktnedslag.

Storpolitik
Det dramatiske højdepunkt er selvfølgelig den føromtalte match mod Spasskij, der er meget mere end en perifer sportsbegivenhed, men symbolsk storpolitik i hjertet af den kolde krig. Det havde simpelt hen ikke været til at bære for Vesten, hvis Fischer havde tabt til den langt mere cool Spasskij. Hvilket i sagens natur ikke just er befordrende for Fischers i forvejen skrøbelige natur og hysteriske temperament.

Men rigtig spændende bliver det aldrig – ikke kun fordi vi ved, hvordan det ender, men primært fordi filmen overhovedet ikke formår at gå ind i spillet, men også fordi den bruger en masse tid på især to helt overflødige bifigurer, en præst og en advokat samt det faktum, at Schrieber stjæler alle de scener, han er med i, og man faktisk har langt mere sympati for hans karakter end Maguires egocentriske maniker.

Pawn Sacrifice – sidste træk. Instr.: Edward Zwick. Medv.: Tobey Maguire, Liev Schreiber, Peter Sarsgaard, Michael Stuhlbarg m.fl. 114 min. Premiere d. 17. september 2015 i 14 biografer

0 kommentarer
Vis kommentarer