Anmeldelse: 'Min søsters børn' med gustent overlæg

Endnu et sjælløst skodprodukt i den åbenbart endeløse serie

Serien om ’Min søsters børn’ kører nu på fjerde generation. Det er den ikke blevet bedre af. (Foto: Obel Film)
Serien om ’Min søsters børn’ kører nu på fjerde generation. Det er den ikke blevet bedre af. (Foto: Obel Film)

 
'Min søsters børn og guldgraverne'. Instr.: Niels Nørløv. Premiere over hele landet 5. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Obel Film genopliver nu for fjerde gang serien om ' Min søsters børn' med endnu et nyt hold skuespillere.

Og jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at der bag det gustne overlæg gemte sig en god film, der opdaterede universet i stedet for blot at gentage de bovlamme og forlorne rutiner fra de foregående ti film, der har kørt som en fantasiforladt pengemaskine siden 1966. Men skidtet (og markedsføringen) virker åbenbart, for folk plejer jo at strømme mod billetlugerne med samme sikkerhed, som var det ' Far til fire', 'Krummerne' eller andre billige samlebåndsprodukter.

Jeg forstår det simpelt hen ikke, når der nu er så mange bedre tilbud derude, der modsat denne sjælløse sag både kan og vil noget.

Positive briller Hvis man nu skal tage de positive briller på, så er Rasmus Botoft (fra bl. a. ' Rytteriet') knap så overgearet som forgængeren Peter Mygind i rollen som den evige onkel, der skal på endnu en ferie med de fem nevøer og niecer.

Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen har på flere måder et tæt forhold til dyrene i 'Mænd og høns'. (Foto: Rolf Konow) Filmanmeldelser - 4. feb. 2015 - kl. 20:16 Anmeldelse: 'Mænd og høns' er en afsindig opdatering af folkekomedien

Denne gang går turen til Canada, hvor det viser sig, at en af familiens forfædre har været guldgraver, så mon ikke der ligger en skat derovre og venter? Ja, jeg røber ikke noget.

Handlingstråden er tynd som et spindelvæv i det kroniske solskin, og psykologi er ikke noget, man arbejder med her.

Det skal igen forestille at være sjovt, at professor-onkel har svært ved at få teori og virkelighed til at stemme overens, børnene er søde og gæve, og vi har selvfølgelig også et fjollet forbrydermakkerpar (planket direkte fra ' Krummerne') i form af Nils Hognestad og Zlatko Buric, der efter sigøjneren i ' 1864' når et nyt lavpunkt i karrieren.

Se også: Anmeldelse: Big Hero 6 og de søde superhelte

Og man har faktisk svært ved at strække ligegyldighederne til de blot 83 minutters spilletid.

Filmens svar på en pakke Ota Solgryn. Dog blottet for næringsstoffer af nogen art. Til gengæld med masser af sukker og fløde.

Eneste overraskelsesmoment er faktisk Lærke Winthers lumre fortolkning af fru Flinth. Det kan man jo så tage som enten en advarsel eller en anbefaling. Jeg syntes egentlig blot, at alle de implicerede voksne skulle gå udenfor og skamme sig.

Medv.: Rasmus Botoft, Lærke Winther, Signe Skov, Troels Malling m. fl. 83 min.

Se også: Anmeldelse: Han knækkede nazi-koden

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere