Anmeldelse: Ned i malstrømmen

Det går fra slemt til værre i 'Al Medina', der ikke lefler for nogen eller noget

Se traileren til 'Al Medina'

 
Al Medina. Instr.: Omar Shargawi. Premiere d. 19. maj 2016

Den dansk-palæstinensiske instruktør Omar Shargawi har ikke travlt.

'Al Medina' er blot hans anden spillefilm (det er dog også blevet til et par dokumentarfilm) siden debuten med den fremragende 'Gå med fred Jamil' fra 2008, der trods sin barske og voldsomme tone også indeholdt nogle meget smukke og sanselige billeder fra den arabiske verden i København, der stadig er et ret lukket land. I hvert fald for undertegnede.

Se også: Blændende flot dansk debutfilm

Den varslede, at dansk film havde fået en ny, markant stemme, og løfterne indfries heldigvis med 'Al Medina', der er lige så egensindig og nådesløs som debuten.

Dansk-arabiske Yusif (spillet med stor tyngde af Shargawi selv) ankommer sammen med sin højgravide danske kæreste (Sara Hjort Ditlevsen) til et ikke nærmere defineret land i Mellemøsten (filmen er optaget i Jordan), hvor han drømmer om at starte et nyt liv i pagt med både sin gud og sin kommende familie.

Nedstigning
Men skæbnen (eller hvem det nu er) vil det anderledes, og kort efter de er landet, indblandes Yusif i en gadedrengs død. Han ryger i fængsel, hvor man bestemt ikke ser med milde øjne på udenlandske (at være udenfor er et væsentligt tema i begge Shargawis film) barnemordere, og da han efter en årrække (må man formode) løslades, har han mistet alt. Sin kone, sit barn, sin værdighed og sin tro. Samt sit håb, ikke mindst.

Og nu begynder Yusif for alvor sin nedstigning i mørket, hvor han i forsøget på at komme tilbage til Danmark hvirvles ind i Medinas mest betændte miljøer.

Filmens grundlæggende spørgsmål er, om det er muligt at kravle op fra afgrunden igen, når man først har ramt bunden af menneskeligt fordærv. Og svaret blæser stadig i vinden, min ven.

'Al Medina' er et usædvanligt stærkt eksistentielt og måske også religiøst drama, der leder tankerne hen på både Albert Camus og Jobs Bog, som bestemt ikke lefler for nogen eller noget, der understreger, at Shargawi laver film som i uforsonlighed og konsekvens leder tankerne hen på både Lars von Trier og Nicolas Winding Refn – uden i øvrigt at ligne dem. Hvilket er ment som en uforbeholden ros, hvis nogen skulle være i tvivl.

Forhåbentlig skal vi ikke vente otte år igen. Men på den anden side er han værd at vente på.

Se også: Refns gyser-film udtaget til Cannes

Al Medina. Instr.: Omar Shargawi. Medv.: Omar Shargawi, Sara Hjort Ditlevsen, Ashraf Farah, Siham Al Kurdi m.fl. 89 min. Premiere d. 19. maj 2016

0 kommentarer
Vis kommentarer