Anmeldelse: 'Pitch Perfect 2' er pinlig og plat

Amerikansk musical-komedie underholder kækt i starten, men taber hurtigt pusten

Se trailer til 'Pitch Perfect 2'

 
Pitch Perfect 2. Instr.: Elizabeth Banks. Premiere d. 6. august 2015 i 45 biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Opskriften på 'Pitch Perfect 2' er er en meget mærkværdig blanding af Melodi Grand Prix, tv-serien 'Glee' og anstrengende karaokefjernsyn á la ’X Factor’.

Se også: Anmeldelse: Så er der X Factor i biffen

De første 20 minutter af miseren er ellers et herligt studie i platte vittigheder og gakkede replikker. Herefter falder underholdningsværdien desværre til jorden som en lirekasse kastet ud fra fjerde sal, og i stedet for at klukke med på fjollerierne begynder tæerne så småt at krumme.

Instruktør Elizabeth Banks mister nemlig alt for hurtigt sit blik på hovedhistorien om a capella-gruppen The Barden Bellas (med komikeren Anna Kendrick i front), der kæmper for at genvinde respekten efter en pinlig, indledende optræden, hvor en af syngepigerne på uhelddigste vis er kommet til at blotte sit skræv over for præsident Obama.

33-årige Birgitte Hjort Sørensen har medvirket i tv-serier som 'Ørnen' og 'Borgen'. (Foto: Polfoto) DK MusikNYT - 21. maj. 2015 - kl. 09:05 Dansker topper hitliste i USA

I stedet får vi en endeløs række af ligegyldige og umorsomme episoder, der savner pondus og relevans. Der er med andre ord en meget lang og ujævn vej til filmens kluntede finale, hvor The Barden Bellas skal deltage i en international synge-danse-konkurrence i selveste København.

Her er gruppen oppe imod stærke kræfter i form af Das Sound Machine, og vor egen Birgitte Hjort Sørensen giver den god gas i rollen som den rivaliserende frontfigur. Set med danske briller er hun komediens mest opmuntrende indslag som blond, tysk dominatrix. Blot ærgerligt, at hun ikke opholder sig foran kameraet i mere end sølle syv-otte minutter.

Birgitte Hjort Sørensen spiller rollen som den syngende og dansende tyske skurk 'Kommisar'. (Foto: UIP) Film - 19. maj. 2015 - kl. 00:10 Birgitte Hjort Sørensen slår Mad Max

Pitch Perfect 2. Instr.: Elizabeth Banks. Medv.: Anna Kendrick, Rebel Wilson, Anna Camp, Birgitte Hjort Sørensen m.fl. 116 min. Premiere d. 6. august 2015 i 45 biografer

6 kommentarer
Vis kommentarer