Anmeldelse: 'Sommeren '92' er en fed fodboldfilm

Ulrich Thomsen leverer en subtil og empatisk præstation i rollen som den udskældte Richard Møller Nielsen

I 'Filmmagasinet' kan du se flere, fulde scener fra 'Sommeren '92'

 
'Sommeren '92'. Instr.: Kasper Barfoed. Premiere 27. august i 110 biografer

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Stort set alle danskere over en vis alder kan huske præcis under hvilke omstændigheder, de oplevede det danske fodboldmirakel de der skønne junidage for 23 år siden, og det overraskende europamesterskab er for længst blevet en del af den danske selvforståelse. Det er jo som taget ud af et eventyr af den gamle digter om den grimme ælling, der med hele verden som tilskuere forvandlede sig en smuk svane. Eller endnu en variation over historien om David mod Goliat.

Det er med andre ord en del af den danske dna, instruktøren Kasper Barfoed er inde at røre ved med ’Sommeren ’92’, men ud over at være en modig mand er han også en dygtig mand, for i samarbejde med manuskriptforfatteren Anders Frithiof August er det lykkes ham at skabe en film der er både bevægende og opløftende samt elementært spændende – også selv om alle ved, hvordan det ender. Det er faktisk ganske imponerende.

John Faxe i klassisk positur - han fungerer også på filmlærredet, hvor det er Esben Smed, der spiller en ung John Faxe. (Foto: Ole Steen) Landsholdsfodbold - 23. aug. 2015 - kl. 13:27 Faxe om EM-film: Den har han ramt lige i røven

Det er muligt at fodboldnørder kan finde en fodfejl eller to og nogle af portrætterne enten er skåret lige skarpt nok eller tegnet for svagt og at man momentvist er lige ved at falde i folkekomediefælden (ikke mindst da spillerne introduceres første gang eller simultanknalder med deres koner/kærester på hotellet), men som filmfortælling fungerer ’Sommeren ’92’ det meste af tiden upåklageligt.

Man kunne lige så godt have kaldt filmen for ’Ricardo’ da den først og fremmest er fortællingen om den udskældte landstræners kamp mod DBU, landsholdets spillere, pressen plus resten af den danske befolkning, der stort set ikke havde andet end foragt tilovers for den kantede fynbo, der var træt af, at Danmark var ’verdens bedste tabere’ og indførte en ny, mindre sprudlende og mere resultatorienteret spillestil. Hvilket han i første omgang ikke fik så meget ud af, men så var der jo den der famøse afbudsbillet grundet krigen i Jugoslavien.

flash - 23. aug. 2015 - kl. 09:06 Ricardos søn om EM-film: Han ville have elsket det

Og der eksisterer i visse kredse stadig den opfattelse, at det snarere var på trods af end på grund af Ricardo, at danskerne løb med titlen som undertippede europamestre. ’Sommeren ’92’ argumenterer ganske overbevisende for det modsatte synspunkt. Uden dog på nogen måde at være ude i en ukritisk heltekåring. Der lægges eksempelvis ikke skjul på, at Ricardo ikke var den fødte leder, for nu at udtrykke det diplomatisk.

Ulrich Thomsen leverer (igen) en underspillet kraftpræstation som den stædige og stoiske landstræner, og ’Sommeren ´92’ er langt hen ad vejen hans film. Det kloge valg med at fokusere så meget på hans karakter betyder selvfølgelig, at alle andre reduceres til biroller og af spillerne er det kun Brian Laudrup (Cyron Melville), John ’Faxe’ Jensen (Esben Smed Jensen) samt Kim Vilfort (Mikkel Boe Følsgaard), der fæstner sig på nethinden.

flash - 24. aug. 2015 - kl. 11:06 Mads Mikkelsen om EM-sejren: Jeg sov ikke i flere dage

Man kan måske indvende, at filmen ikke just underprioriterer Vilforts personlige tragedie, men på den anden side er det en ganske forståelig dramaturgisk disposition. Der er jo tale om en dramatisk foræring, som ingen manuskriptforfatter med nogen skam i livet kunne have fundet på.

Selv sammenklipningen af de originale, gamle tv-optagelser og fiktionen fungerer upåklageligt, og selv om jeg husker hvert sekund, som var det i går, måtte jeg igen helt ud på kanten af sædet under straffesparkskonkurrencen mod Holland i semifinalen. Det er sgu godt gået.

flash - 22. aug. 2015 - kl. 21:01 TV: Stjernerne hyldede em-heltene fra '92

’Sommeren ’92’ giver endvidere et meget godt indblik i, hvor meget fodboldverden har ændret sig siden dengang (hvor der både bliver røget, drukket og gået på McDonald’s). Der er med andre ord ikke mange argumenter for ikke at tage en tur i biffen, hvis man har blot det mindste tilovers for enten fodbold eller en god historie. Jeg glæder mig allerede til at gense den med mine tre sønner, hvoraf de to yngste end ikke var født, da nationen gik i kollektiv ekstase.

Medv: Ulrich Thomsen, Henning Jensen, Mikkel Boe Følsgaard, Birgitte Hjort Sørensen m.fl. 93 min.

17 kommentarer
Vis kommentarer